Salsamusikkens godfather, Johnny Pacheco, er død i en alder af 85.
Den legendariske bandleder, som var med til at stifte Fania Records i 1960'erne og blev en af salsagenrens førende arkitekter, døde på et hospital i New Jersey, hvor han var indlagt med komplikationer efter en lungebetændelse.
Billboard er blandt flere udenlandske medier, der bringer nyheden.
Johnny Pacheco startede Fania Records med Jerry Masucci i 1963. Pladeselskabet fik status som salsaens svar på Motown.
De to musikentreprenører begyndte deres vej mod succes ved at sælge plader fra bagagerummet på en bil i Harlem.
Modtog hæderspris
Fania Records nåede at udgive over 1000 plader med blandt andre Héctor Lavoe, Cheo Feliciano og Celia Cruz, inden selskabet lukkede i 1980'erne.
Johnny Pacheco, der stammede fra Den Dominikanske Republik, var uddannet multiinstrumentalist og opnåede popularitet med sit band Pacheco y Su Charanga.
I 2005 modtog han Lifetime Achievement Award fra Latin Academy of Recording Arts & Sciences.
Johnny Pacheco mindes på sociale medier af blandt andre verdensstjernen Marc Anthony: