Hårdt ramt rocklegende aflyser igen

Lemmy fra Motörhead fik maveproblemer, kort før trioen skulle på scenen i Brasilien

Lemmy under koncert i Sverige i fjor - veteranen har haft helbredsproblemer de senere år. (Foto: Polfoto)
Lemmy under koncert i Sverige i fjor - veteranen har haft helbredsproblemer de senere år. (Foto: Polfoto)

Så er den gal med Lemmy igen.

Lørdag måtte Motörhead med kort varsel aflyse en koncert på festivalen Monsters of Rock i Brasilien, fordi rockbandets ikoniske frontmand blev syg.

69-årige Lemmy led af maveproblemer og dehydrering og blev undersøgt på et lokalt hospital.

I dag mandag skriver Motörhead på Facebook, at Lemmy, der er født Ian Fraser Kilmister, allerede har det bedre, så gruppens turné i Sydamerika fortsætter.

Se også: Rockikon har fået pacemaker

Den hårdt prøvede englænder har været ramt af talrige helbredsproblemer, siden han i 2000 fik konstateret sukkersyge.

Motörhead har de senere år været tvunget til at aflyse adskillige koncerter på grund af Lemmys svigtende helbred, der blandt andet resulterede i, at han for et par år siden fik pacemaker.

Se også: Lemmy: En blød nitte

Veteranen har som konsekvens af flere indlæggelser skåret kraftigt ned på sin ellers legendariske indtagelse af store mængder alkohol, og han er stoppet med at ryge.

Motörhead forventes at udgive nyt album senere i år.

1 af 2 Motörhead på vej ind til det traditionelle Grammy-show i Los Angeles tidligere på året. (Foto: AP)
2 af 2 Lemmy under koncert i Sverige i fjor - veteranen har haft helbredsproblemer de senere år. (Foto: Polfoto)
11 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Swamp Dogg: 'Sorry You Couldn't Make It' (Joyful Noise-album/Ude 6. marts)
2.The James Hunter Six: 'Nick of Time' (Daptone-album/Ude 6. marts)
3.César Vidal: 'César Vidal' (Busy Bee-album/Ude 13. marts)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere