Hun sendte et signal, der ikke kunne misforstås, da hun som den første indtog scenen ved Billboard Music Awards-showet i Las Vegas' T-Mobile Arena søndag aften, hvor også danske Lukas Graham optrådte.
Signalet fra Britney Spears var umiskendeligt, at dem, der fulgte efter hende, skulle arbejde hårdt, hvis de ikke ville falde igennem.
Britney gav den i den grad gas i en mere end fem minutter lang optræden, der tog pusten fra selv dem, der overværede den.'
En 'work bitch'
Klædt i en paillet-broderet cirkus-inspireret bikini-sag gav hun et greatest hits-medley med go' gang i danse-ensemblet, som sangerinden også selv bidrog til at gøre seværdigt, med 2013-sangen 'Work Bitch' som udgangspunkt.
Og den 34-årige pop-prinsesse levede i den grad op til sang-titlen.
Der blev i den grad knoklet.
Siden slog hun ubesværet over i 'Womanizer' fra 2008, en cover af Joan Jett-hittet 'I Love Rock 'n' Roll', fan-favoritten 'Breathe On me, Britney', så 'Slave 4 U' og 'Touch of My Hand' for at slutte af med en bid af 'Toxic'.
Vært i dristig kjole
Men Britney var ikke den eneste, der vakte opsigt ved showet. Vært var sangerinden Ciara, og hun troppede op i en særdeles åben kjole med god udsigt til brysterne, der ikke skulle opleve megen 'søgang' for at præstere en regulær brystsmutter.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.