Helena fik rockstjerne i fedtefadet

Chris Isaaks kæreste blev jaloux under videooptagelserne til hittet 'Wicked Game'

Helena Christensen og Chris Isaak - de dyrkede altså ikke sex på stranden, forsikrer sangeren. (Foto: All Over og Polfoto)
Helena Christensen og Chris Isaak - de dyrkede altså ikke sex på stranden, forsikrer sangeren. (Foto: All Over og Polfoto)

Da Helena Christensen og Chris Isaak i 1990 boltrede sig topløse i strandkanten på Hawaii til tonerne af 'Wicked Game', opnåede de begge stjernestatus. 

Men der er ikke noget, der er så godt, at det ikke er skidt for noget.

Chris Isaak er stadig vild med Helena

I det nye nummer af det britiske musikmagasin Uncut fortæller Chris Isaak en anekdote om, at videoen gav ham problemer på hjemmefronten. 

Og det var såmænd kun fordi, den amerikanske sanger ville være en gentleman:

- De gav mig en stor lækker hotelsuite under optagelserne, og Helena fik et funky værelse et andet sted - det lugtede som en gammel bog.  Så jeg sagde 'giv hende det lækre værelse, jeg tager det dårlige'. Klokken 3 eller 4 om morgenen ringer min daværende kæreste så, og Helena tager den naturligvis.

- Da jeg hørte om det, tænkte jeg, 'det er morsomt, jeg kan forklare, 'skat, vi byttede værelser'. Men hun troede aldrig på det! Hun var sådan 'nej, du var på værelset med Helena Christensen'. Jeg tænkte, 'bare jeg var! I mine drømme'. 

Burhan og Medina som Chris og Helena

'Wicked Game' er stadig Isaaks i særklasse største hit, og han bliver fortsat konfronteret med den famøse video:

- Det er utroligt, når folk siger til mig, at de ikke vil lade deres børn se den, fordi de ved, 'hvad vi laver'. Tror de, vi dyrker sex? Nej, hun er en skuespiller, der lader som om, hun kan lide mig, siger Isaak.

Se videoen til 'Wicked Game' her

Billeder fra endnu en hård dag på jobbet for den californiske sanger Chris Isaak...
Billeder fra endnu en hård dag på jobbet for den californiske sanger Chris Isaak...