Her er nattens store Grammy-vinder: Magiske Mars

Stjernerne ankom til prisshow med hvid rose for at lægge afstand til sexchikane

Se højdepunkterne fra natten her (Video: CBS, RECORDING ACADEMY)

Bruno Mars, 32, blev nattens helt store vinder, da den årlige Grammy Awards blev afviklet i Madison Square Garden i New York City.

Mars, der i alt modtog seks priser, vandt blandt andet en statuette i kategorien bedste sang for 'That's What I Like' samt i hovedkategorien årets bedste album for '24K Magic'.

- Se mig far! Jeg er til Grammy-fest, jubler Bruno Mars, da han henter den eftertragtede pris på scenen.

Bruno Mars modtager prisen i kategorien bedste sang for 'That's What I Like'. Foto: AP
Bruno Mars modtager prisen i kategorien bedste sang for 'That's What I Like'. Foto: AP

Kendrick Lamar med en af sine fem priser. Foto: AP
Kendrick Lamar med en af sine fem priser. Foto: AP
 

Kendrick Lamar vandt fem priser, blandt andet i kategorien bedste rap album for 'DAMN' og bedste rap-optræden for 'Loyalty'.

- Dette er noget særligt. Der er mange gutter i denne bygning, som jeg stadig ser op til, siger Lamar og nævner Jay-Z, Nas og Diddy som inspirationskilder.

Glemte tale
Alessia Cara vandt i kategorien bedste nye kunstner, hvor hun var oppe imod SZA, Julia Michaels, Khalid og Lil Uzi Vert.

- Jeg har drømt om dette øjeblik, siden jeg var en lille pige, fortæller hun og erkender, at hun alligevel fuldstændig har glemt at forberede en tale.

Alessia Cara er årets nye navn. Foto: AP
Alessia Cara er årets nye navn. Foto: AP
 

Ed Sheeran vandt en Grammy for årets bedste popalbum med 'Divide', mens 'Run' af Foo Fighters er kåret til årets bedste rocksang.

Tv-transmissionen fra det store show gik i gang efter midnat dansk tid med James Corden som vært. På scenen optrådte blandt andre Elton John, Miley Cyrus, Sting, U2 og Rihanna.

Luis Fonsi og Daddy Yankee optræder med megahittet 'Despacito'. Foto: AP
Luis Fonsi og Daddy Yankee optræder med megahittet 'Despacito'. Foto: AP
 

Grammy Awards: De vandt hovedpriserne:

Natten til mandag dansk tid løb det årlige Grammy-show af stablen i New York. Her er et udpluk af vinderne i de i alt 84 kategorier:

* Årets bedste album: '24K Magic' - Bruno Mars.

* Årets bedste udgivelse: '24K Magic' - Bruno Mars.

* Årets nye navn: Alessia Cara.

* Årets sang: 'That's What I Like' - Bruno Mars.

* Bedste rocksang: 'Run' - Foo Fighters.

* Bedste rockalbum: 'A Deeper Understanding' - The War On Drugs.

* Bedste R & B-sang: 'That's What I Like' - Bruno Mars.

* Bedste R & B-album: '24K Magic' - Bruno Mars.

* Bedste popalbum: 'Divide' - Ed Sheeran.

* Bedste rapsang: 'Humble' - Kendrick Lamar.

* Bedste rapalbum: 'Damn' - Kendrick Lamar.

* Bedste countrysang: 'Broken Halos' - Chris Stapleton.

* Bedste countryalbum: 'From A Room' - Chris Stapleton.

* Bedste musikfilm: 'The Defiant Ones' - Diverse kunstnere.

* Bedste musikvideo: 'Humble' - Kendrick Lamar.

Og så var der naturligvis masser af politik og aktivisme på programmet. Mange af gæsterne bar en hvid rose for at vise støtte til initiativet mod sexchikane.

Og Hillary Clinton optrådte i en videofilmet sketch, hvor hun læser højt af den omstridte bog 'Fire and Fury', der tegner et yderst negativt billede af præsident Donald Trump.

Hillary Clinton læser et afsnit af bogen 'Fire and Fury'. Foto: AP
Hillary Clinton læser et afsnit af bogen 'Fire and Fury'. Foto: AP
 

Der var i alt 84 kategorier ved årets Grammy Awards. På grund af det store antal er mange af vinderne allerede udråbt, inden tv-showet begyndte.

Afdøde Leonard Cohen fik sin første Grammy i kategorien 'Best Rock Performance'. Cohen fik posthumt tildelt prisen for titelsangen 'You Want It Darker' fra sit sidste album af samme navn.

Albummet udkom, tre uger før Cohen døde i november 2016 i Los Angeles. Han blev 82 år.

Se også: Grammy-fest: Her ankommer stjernerne på den røde løber

14 kommentarer
Vis kommentarer