Rupert Neve er gået bort i en alder af 94.
Den banebrydende, engelskfødte lydtekniker er død af lungebetændelse og hjertesvigt i Texas. Hans død er ikke relateret til covid.
Variety bringer nyheden.
Rupert Neve regnes som en af det 20. århundredes væsentligste pionerer og arkitekter inden for indspilningsudstyr til pladestudier. Han betragtes som manden, der skabte lydmikseren.
Klassiske indspilninger
Rupert Neves opfindelser er standardudstyr i både professionelle lydstudier og hjemmestudier.
Hans mikser Neve 8028 blev anvendt til klassiske indspilninger med blandt andre The Who, Tom Petty og Fleetwood Mac og blev hyldet i Dave Grohls dokumentar 'Sound City' fra 2013, hvor rockstjernen interviewede Rupert Neve.
Legenden stiftede Neve Electronics i 1961. Han modtog en Lifetime Achievement Technical Grammy Award i 1997.
Rupert Neve flyttede til Texas i 2002 og blev amerikansk statsborger.