Historisk popstjerne er død

Den engelske sanger, hitmager og entertainer Kenny Lynch, som turnerede med The Beatles, blev 81

Kenny Lynch (nummer to fra højre) i audiens hos dronning Elizabeth sammen med Tom Jones og Shirley Bassey anno 1987. Foto: AP
Kenny Lynch (nummer to fra højre) i audiens hos dronning Elizabeth sammen med Tom Jones og Shirley Bassey anno 1987. Foto: AP

Kenny Lynch døde tidligere i dag. Han blev 81.

Den engelske entertainers dødsårsag er ikke oplyst.

The Guardian og flere andre britiske medier bringer nyheden.

I en lang og alsidig karriere havde Kenny Lynch adskillige singlehits.

'Up on the Roof' og 'You Can Never Stop Me Loving You' nåede begge top ti i popsangerens hjemland i 1960'erne.

Pioner i branchen
Han blev født i London af forældre med caribisk baggrund og var en af de første sorte stjerner i den britiske underholdningsbranche.

Kenny Lynch blev også den første, der fortolkede en sang af The Beatles, da han i 1963 indspillede 'Misery'. Samme år turnerede han med legenderne fra Liverpool.

Se også: Milliardær på musik: Ikke meget værd

Som sangskriver leverede Kenny Lynch hits til Cilla Black og Small Faces.

Se også: Rod Stewart afslører kræftdiagnose

Han var et kendt ansigt på britisk tv, og i skikkelse af skuespiller medvirkede han i flere film.

Stjerner som den tidligere fodboldspiller Gary Lineker og sangeren Boy George mindes Kenny Lynch på de sociale medier.

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Terry Allen and The Panhandle Mystery Band: 'Just Like Moby Dick' (Paradise of Bachelors-album/Ude 24. januar)
2.Hanne Boel: 'Between Dark & Daylight' (Stunt-album/Ude 24. januar)
3.Pet Shop Boys: 'Hotspot' (x2-album/Ude 24. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.American Football: 'Year One Demos' (Polyvinyl-ep/Ude nu)
2.Sondre Lerche: 'Britney' (PLZ-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere