Hitduo forærer ny sang væk gratis

Macklemore & Ryan Lewis deler nyt nummer kvit og frit med deres fans

Macklemore & Ryan Lewis giver deres nyeste nummer væk gratis. (Foto: AP)
Macklemore & Ryan Lewis giver deres nyeste nummer væk gratis. (Foto: AP)

Penge betyder ikke altid alt - heldigvis.

Det beviser den amerikanske hitduo Macklemore & Ryan Lewis ved at forære deres nyeste bud på en ørehænger gratis til alle, der har lyst til at høre med.

Sangen, der er lavet i samarbejde med Ed Sheeran, har fået titlen 'Growing Up (Sloane's Song)'. Den er nemlig en hyldest til datteren af den ene halvdel af duoen, Macklemore, som blev far for to måneder siden til lille Sloane.

- Vi havde ikke lyst til at lave en større kampagne eller noget andet helt vildt med nummeret her. Vi vil bare gerne give den her sang til alle jer, der har været med siden begyndelsen. Tak for tålmodigheden - vi håber, at I kan lide den, siger Macklemore, der også går under det borgerlige navn Ben Haggerty, i en pressemeddelelse, hvor han desuden fortæller mere om sin datter, der har lagt navn til sangen.

Rapperen Macklemore havde svært ved at takle berømmelsen og røg på stoffer igen.(Foto: AP) Intl. kendte - 29. jul. 2015 - kl. 20:26 Stjernerapper: Derfor tog jeg stoffer igen

- Vores datter, Sloane Ava Simone Haggerty, blev født for to måneder siden den 29. maj. Der er intet som den glæde og lykke, der kommer fra at bringe en lille baby til verden. Hun har fyldt mit hjerte på måder, som, jeg ikke anede, var muligt. Hun er mit livs kærlighed. Den her sang er til hende.

Du kan hente sangen gratis her.

Macklemore & Ryan Lewis har arbejdet sammen siden 2009 og udgav deres første fælles album, 'The Heist', i 2012. Duoen har hittet med numre som 'Can't Hold Us', 'Thrift Shop' og 'Same Love'.

Se også: Hit-musiker: Min mor blev smittet med hiv

Macklemore & Ryan Lewis har tidligere besøgt Danmark. Her er de på scenen i Tap1 i København. (Foto: Polfoto)
Macklemore & Ryan Lewis har tidligere besøgt Danmark. Her er de på scenen i Tap1 i København. (Foto: Polfoto)
 

6 kommentarer
Vis kommentarer