Hitmager død

Den britiske sangskriver og tidligere forsanger i Talk Talk, Mark Hollis, er død

Mark Hollis, tidligere frontfigur i Talk Talk. Foto: Finn Frandsen
Mark Hollis, tidligere frontfigur i Talk Talk. Foto: Finn Frandsen

En af mændene bag storhittet 'It's My Life' er død.

Mark Hollis, der skrev sangen med Tim Friese-Greene tilbage i 1984, er gået bort i en alder af 64 år.

Den triste nyhed blev i første omgang meldt ud på Twitter af Hollis' svigerfætter, der beskriver grundlæggeren af det engelske band Talk Talk som en 'vidunderlig ægtemand og far'.

Der er endnu ikke meldt en dødsårsag ud.

Han efterlader sig to voksne børn.

Fra psykolog til stjerne
Hollis blev født i London-bydelen Tottenham tilbage i 1955. Da han rundede 18 år, flyttede han hjemmefra med håbet om at blive psykolog.

Heldigvis for musikken droppede han ud af studiet og arbejdede sideløbende på et laboratorie, mens han skrev sange i fritiden.

I 1981 dannede han bandet Talk Talk, hvor han sang og styrede guitaren, mens Lee Harris og Paul Webb spillede henholdsvis trommer og bas.

Her blev deres største baskere på hit-listerne 'It's My Life', 'Life's What You Make It' og 'Living in Another World'.

Evergreen
Særligt 'It's My Life', der også er navnet på bandets andet album, gav bandet vind i sejlene, da sangen blev en succes udenfor Storbritanniens grænser.

I mange lande som eksempelvis Holland og New Zealand strøg sangen ind på  Top 40, mens den både i Australien og USA gik guld.

Tilbage i 2003 fik sangen en renæssance, da No Doubt med Gwen Stefani i front lavede en cover-version, der lynhurtigt blev en succes.

Talk Talk gik i opløsning i 1992, da Hollis efter eget udsagn ville have mere fokus på sin familie.

Hollis trak sig tilbage fra musikken i 2008 efter at have forsøgt med en solokarriere. 

Da bandet endnu var sammen, spillede de blandt andet i Valby Idrætspark i 1986.

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Iggy Pop: 'Free' (Loma Vista-album/Ude 6. september)
2.!!!: 'Wallop' (Warp-album/Ude 30. august)
3.Giant Sand: 'Recounting the Ballads of Thin Line Men' (Fire-album/Ude 20. september)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Galaxy I' (Kobalt-album/Ude nu)
2.Pete Yorn: 'Caretakers' (Shelly-album/Ude nu)
3.Electric Youth: 'Memory Emotion' (Watts Arcade Inc.-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere