Hitmager: Min pige har ændret musikindustrien

Taylor Swift har vundet kampen mod IT-giganten Apple, og det gør kæresten Calvin Harris stolt

Calvin Harris er stolt af sin kæreste Taylor Swift. (Foto: AP)
Calvin Harris er stolt af sin kæreste Taylor Swift. (Foto: AP)

Mange musikere har meget at takke sangerinden Taylor Swift for.

Det er nemlig lykkedes den kendte sangerinde at overbevise Apple om, at alle kunstnere skal have betaling, når deres musik bliver streamet på Apples nye streaming-service Apple Music - også i den gratis prøveperiode.

Især en person er meget stolt af 'Shake It Off'-sangerinden. På Twitter sender kæresten og hitmageren Calvin Harris en kærlig besked til den stædige sangerinde.

- Jeg spillede lige et job inde i en kæmpe ugle, og min pige ændrede lige hele musikindustrien. Sikke en dag, skriver han på sin Twitter-profil.

Se også: Popstjerne fik presset Apple til at betale mere for musikken

Taylor Swift er naboens søde datter. Foto: Bulls Intl. kendte - 31. maj. 2015 - kl. 17:28 Sangerinde erkender: Jeg er ikke en sexbombe

Taylor Swift har sendt et åbent brev til Apple. (Foto: AP)
Taylor Swift har sendt et åbent brev til Apple. (Foto: AP)
 

Krigen startede med, at den amerikanske superstjerne bad Apple om at fjerne sit nyeste album '1989' fra den nylancerede streamingtjeneste. Hun var nemlig utilfreds med, at Apple Music ikke ville betale kunstnerne for deres musik de første tre måneder.

Søndag sendte sangerinden så et åbent brev til Apple via sin Twitter-profil. I brevet skriver hun blandt andet, hvor meget hun respekterer firmaet, men at hun ikke vil gå med til, at kunstnerne ikke får betaling.

- Det handler ikke om mig. Heldigvis er jeg på mit femte album, og jeg kan brødføde mig selv, mit band, mine folk og mine agenter ved at spille koncerter. Det handler om den nye kunstner eller det nye band, der lige har udgivet deres første single, og som ikke bliver betalt for deres succes, skriver hun i brevet.

Taylor Swift var chokeret og skuffet over Apples nye streamingtjeneste, Apple Music. Nu har firmaet valgt at ændre kurs. (Foto: AP) INTL. MusikNYT - 22. jun. 2015 - kl. 07:45 Swift sur: Nu betaler Apple musikere

Mindre end to døgn senere vendte Apple på en tallerken, og vicepræsidenten Eddy Cue gjorde klart på sin Twitter-profil, at Apple fremover vil betale kunstnerne - også i de første tre måneder, hvor brugerne ellers har gratis adgang til tjenesten.

I april blev forholdet mellem den succesfulde dj Calvin Harris og Taylor Swift afsløret, og siden er parret kun set sammen til arrangementer ved sjældne lejligheder. I juni uploadede sangerinden det første billede af kæresten på sin Instagram-profil, og nu gør Harris hende kunsten efter på Twitter.

Se også: Taylor Swift frem i det fine selskab

10 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Jeff Parker: 'Suite for Max Brown' (International Anthem-album/Ude 24. januar)
2.Hanne Boel: 'Between Dark & Daylight' (Stunt-album/Ude 24. januar)
3.Pet Shop Boys: 'Hotspot' (x2-album/Ude 24. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.American Football: 'Year One Demos' (Polyvinyl-ep/Ude nu)
2.Sondre Lerche: 'Britney' (PLZ-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere