Hitsanger død: Blev kun 56

Frontmanden Ranking Roger fra det engelske succesband The Beat er død efter en kamp mod kræft

Ranking Roger med The Beat i Sydfrankrig anno 1983 - stjernen blev født Roger Charlery og stammede fra Birmingham. Foto: Shutterstock
Ranking Roger med The Beat i Sydfrankrig anno 1983 - stjernen blev født Roger Charlery og stammede fra Birmingham. Foto: Shutterstock

Den britiske sanger Ranking Roger er død i en alder af 56.

Han stod i spidsen for de populære bands The Beat og General Public.

Dødsårsagen er ikke offentliggjort, men i januar oplyste Ranking Roger, at han havde kræft i lungerne og hjernen.

Rolling Stone og flere andre musikmedier bringer nyheden.

Ranking Roger opnåede stor succes med The Beat, som var blandt bannerførerne på den britiske ska-scene i slutningen af 1970'erne og starten af 1980'erne.

Se også: Hitsanger afslører: Kidnappet af pædofile

The Beat hittede med blandt andre 'The Tears of a Clown', 'Mirror in the Bathroom' og 'Can't Get Used to Losing You', der alle gik ind på top ti i hjemlandet.

Ranking Roger blev senere medlem af superbandet General Public, som også talte musikere fra Dexys Midnight Runners, The Specials og The Clash.

Se også: Vanvid på Tinderbox: Band gad ikke

General Public markerede sig især i Nordamerika med 'Tenderness' og 'I'll Take You There'.

Ranking Roger døde tirsdag i sit hjem omgivet af sin familie.

Ranking Roger og Madonna under optagelserne af britiske 'The Saturday Show' i 1984. Foto: Shutterstock
Ranking Roger og Madonna under optagelserne af britiske 'The Saturday Show' i 1984. Foto: Shutterstock
 

23 kommentarer
Vis kommentarer