Hitsanger opereret: Fantastisk pause

Sangeren Sam Smith måtte hen over sommeren aflyse koncerter, fordi han skulle opereres

Sam Smith aflyste tidligere i år alle sine koncerter sommeren over. Nu kalder han den ufrivllige pause det bedste, der kunne ske. Her ses han på den røde løber i februar. (Video: Splash)

Den britiske sanger Sam Smith meddelte tidligere på året sine fans, at han var nødt til at aflyse adskillige koncerter hen over sommeren på grund af overanstrengelse af stemmebåndene, som kun kunne løses med en operation.

Det betød blandt andet et farvel til den aarhusianske festival, NorthSide, hvor han skulle have optrådt den 12 juli.

Sam Smith under en koncert i Los Angeles - briten har haft en kometagtig karriere det seneste år. (Foto: AP) DK MusikNYT NorthSide mister hovednavn

Men selvom det dengang berørte den 23-årige sangkomet dybt at måtte aflyse koncerter verden og tage en ufrivillig pause på op mod otte uger, fortæller stjernen nu, at pausen er det bedste, der nogensinde er sket for ham.

Det skriver ABC News.

- Jeg føler, at jeg er blevet givet tid. Jeg fik lov til at stoppe i en måned og hvile, blive normal igen og indse, hvor sindssygt mit liv har ændret sig, siger Sam Smith, i et interview med U.K.'s Magic Radio, og tilføjer, at hans liv på nogle områder har ændret sig til det værre.

- Det er virkelig hårdt nogle gange, nogle ting bliver taget væk fra dig. Så det var smukt for mig at være i stand til at genvinde min normalitet en lille smule, siger han og fortæller, at hans store succes også har påvirket hans tid med familien.

Sam Smith må aflyse en række koncerter på grund af en mindre blødning på stemmebåndet. (Foto: AP) INTL. MusikNYT Sam Smith for syg til koncerter

- Det kom til det punkt, hvor min mor og far blev sat på gæstelisten til at se mig efter shows. De fik ikke tilbragt tid med deres søn, og det er ikke normalt, forklarer sangeren.

I interviewet fortæller Sam Smith, at han allerede er i gang med at skrive sange til sit andet album.

Han fik stor succes med sit debutalbum 'In the Lonely Hour', der blev belønnet med flere Grammy-priser.

Sam Smith - englænderen har aflyst sin koncert på NorthSide Festival i juni. (Foto: AP) INTL. MusikNYT Sløj popdreng lider af stress

0 kommentarer
Vis kommentarer