Hittede overalt: Stjerne død af kræft

Amerikaneren Edwin Hawkins, der mest var kendt for 'Oh Happy Day', er gået bort i en alder af 74

Californiske Edwin Hawkins på scenen i New York i 2014 - veteranen var både sanger, sangskriver, bandleder, musiker og producer. Foto: AP
Californiske Edwin Hawkins på scenen i New York i 2014 - veteranen var både sanger, sangskriver, bandleder, musiker og producer. Foto: AP

Gospelstjernen Edwin Hawkins er død af kræft i bugspytkirtlen. Han blev 74.

Sangeren døde i går mandag i sit hjem i Californien.

Det skriver Billboard

The Edwin Hawkins Singers havde et verdenshit med hymnen 'Oh Happy Day' i slutningen af 1960'erne. Nummeret gik helt til tops i Tyskland og Frankrig og lå nummer 2 i blandt andet Storbritannien, Irland og Canada samt på en 4. plads i USA.

George Harrison blev inspireret af 'Oh Happy Day' til at skrive 'My Sweet Lord'.

Modtog en Grammy
Både Elvis Presley, Nick Cave, Aretha Franklin og Spiritualized har optrådt med 'Oh Happy Day', der desuden er brugt i adskillige film.

Edwin Hawkins modtog en Grammy for nummeret i 1970.

'Oh Happy Day' blev indspillet i sangerens kirke, The Ephesian Church of God, i Berkeley, Californien.

Se også: Gudfrygtig gigant stråler igen

I et samarbejde med Melanie storhittede The Edwin Hawkins Singers også med 'Lay Down (Candles in the Rain)' fra 1970.

Edwin Hawkins regnes som en af den moderne gospels foregangsmænd.

The Edwin Hawkins Singers på scenen i det engelske tv-show 'Cannon and Ball' anno 1984. Foto: All Over
The Edwin Hawkins Singers på scenen i det engelske tv-show 'Cannon and Ball' anno 1984. Foto: All Over
 

5 kommentarer
Vis kommentarer