Hun er gigantisk: Bliver ikke større

Popstjernen Adele sidder tungt på listen over det seneste årtis bedst sælgende album i Storbritannien

Adele under Brit Awards anno 2016 - hun er nu 31, men intet tyder på, det er titlen på hendes næste album. Foto: Richard Young/Shutterstock
Adele under Brit Awards anno 2016 - hun er nu 31, men intet tyder på, det er titlen på hendes næste album. Foto: Richard Young/Shutterstock

Adele havde kun en konkurrent i 2010'erne - hende selv.

Sangerinden fra London er nemlig både nummer et og to på listen over de bedst sælgende albums i Storbritannien det forgangne årti.

Official Charts afslører, at Adeles andet album, '21', er afsat i hele 5,2 millioner eksemplarer i englænderens hjemland. Efterfølgeren '25' købte 3,6 millioner.

Selv om popstjernens debut, '19', udkom i 2008, er den såmænd nummer 13 på listen. 

Hattrick af Sheeran
Ed Sheeran tager både tredje- og fjerdepladsen. 'X' og 'Divide' solgte begge 3,3 millioner. Hitmageren tager også 7. pladsen med '+'.

Michael Bublé har skabt en moderne juleklassiker med 'Christmas'. Det kan godt betale sig. Den er nummer fem og sælger stadig hvert år i december. I denne uge er skiven fra 2011 nummer syv i Storbritannien og fire i Danmark.

Se også: Skift job! Megastjerne i Royal Arena

Take That er årtiets højest placerede band med 'Progress', der besætter niendepladsen.

Se også: Adele chokerer: Måske er det helt slut

Listen medregner salg af downloads, vinyler og cd'er samt streaming, som omregnes til albumenheder.

Adeles '21' udkom i januar 2011 og blev det mest succesfulde album på verdensplan i både 2011 og 2012. Globalt har det solgt over 30 millioner eksemplarer og regnes som det bedst sælgende album siden årtusindskiftet.

Årtiets største album i UK

1. Adele: '21' (2011) 5,2 mio.

2. Adele: '25' (2015) 3,6 mio.

3. Ed Sheeran: 'X' (2014) 3,3 mio.

4. Ed Sheeran: 'Divide' (2017) 3,3 mio.

5. Michael Bublé: 'Christmas' (2011) 3,0 mio.

6. Sam Smith: 'In the Lonely Hour' (2014) 2,6 mio.

7. Ed Sheeran: '+' (2011) 2,4 mio.

8. Emeli Sandé: 'Our Version of Events' (2012) 2,4 mio.

9. Take That: 'Progress' (2010) 2,4 mio.

10. Diverse: 'The Greatest Showman' (2018) 2,1 mio.

79 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Terry Allen and The Panhandle Mystery Band: 'Just Like Moby Dick' (Paradise of Bachelors-album/Ude 24. januar)
2.Hanne Boel: 'Between Dark & Daylight' (Stunt-album/Ude 24. januar)
3.Pet Shop Boys: 'Hotspot' (x2-album/Ude 24. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.American Football: 'Year One Demos' (Polyvinyl-ep/Ude nu)
2.Sondre Lerche: 'Britney' (PLZ-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere