Husker du Eagle-Eye Cherry? Derfor forsvandt han fra rampelyset

- Jeg har altid vidst, at jeg ville lave musik, men jeg var ikke sikker på, om jeg ville være kunstner, siger musikeren

Eagle-Eye Cherry i en yngre udgave, da han i 1998 optrådte på Roskilde Festival. Foto: Thomas Sjørup
Eagle-Eye Cherry i en yngre udgave, da han i 1998 optrådte på Roskilde Festival. Foto: Thomas Sjørup

For 20 år siden brød Eagle-Eye Cherry igennem med monster-hittet 'Save Tonight', der blev spillet i det meste af verden.

For seks år siden forsvandt den svensk/amerikanske sanger og sangskriver fra rampelyset, og det var en ganske velovervejet beslutning, fortæller han nu.

- Jeg var helt drænet, så jeg besluttede mig for at tage en pause. Det blev en meget lang pause, siger Eagle-Eye Cherry til den svenske avis Expressen.

Pausen brugte den nu 50-årige sanger på at leve det, han kaldet et 'normalt liv'.

- Jeg har altid vidst, at jeg ville lave musik, men jeg var ikke sikker på, om jeg ville være kunstner. Jeg nød at være anonym og bare finde tilbage til det almindelig liv igen. Langsomt men sikkert blev jeg mere og mere anonym. Jeg synes, det var virkelig skønt, siger han.

Til Danmark
Efter nøje overvejelser har Eagle-Eye Cherry nu besluttet at vende tilbage til livet som kendt musiker. 

- Jeg savnede at spille koncerter. Jeg ville gerne ud at spille, og så måtte jeg lave en plade. Jeg har nydt det - faktisk meget mere end jeg troede. Det var sjovt at være tilbage på senen, siger han.

Til februar drager på turné Eagle-Eye Cherry og lægger i den forbindelse vejen forbi både København og Aarhus. 15. februar optræder han i Store Vega i København og dagen efter står han på scenen på Train i Aarhus.

25 kommentarer
Vis kommentarer