Hvad sker der for Axl Rose?!

Den excentriske rockstjerne ser ud til at tage Guns N' Roses' genkomst alvorligt

Axl Rose og fanen Mark Guglielmo - bemærk den veltrimmede sangers smagfulde T-shirt... (Foto: Fernando Lebeis)
Axl Rose og fanen Mark Guglielmo - bemærk den veltrimmede sangers smagfulde T-shirt... (Foto: Fernando Lebeis)

Om få uger gør Guns N' Roses comeback i nogenlunde stærkeste opstilling, men Axl Rose nøjes åbenbart ikke med at gå i øvelokalet for tiden.

Den kontroversielle frontmand tilbringer tilsyneladende også tid i træningscenteret.

Se også: Guns N' Roses genforenes på amerikansk festival

Forleden rendte ellers notorisk utilnærmelige Rose ind i fanen Mark Guglielmo udenfor et hotel i Atlanta, Georgia, og Guglielmo blev såmænd foreviget med idolet - se ovenstående billede.

Guglielmo lagde billedet på Instagram og skrev senere:

'Jeg vil ikke spekulere eller sprede rygter, men det så virkelig ud til, at han har trænet meget. Hans arme så muskuløse ud'.

Og noget kunne tyde på, at 54-årige Rose får brug for at være i god form.

Overfor Guglielmo afslørede rockstjernen nemlig, at Guns N' Roses tager på en større turné.

Da fanen ønskede Rose held og lykke med de kommende koncerter, sagde Rose, 'Tak, mand, men vi tager på en hel turné'.

Se også: Rocklegende mister guitarist

Hidtil har Guns N' Roses kun annonceret fire amerikanske og to mexicanske koncerter i april. Den første finder sted i Las Vegas 8. april - se alle datoer her

Det er endnu uklart hvem, der udgør Guns N' Roses anno 2015, men udover Rose er guitaristen Slash og bassisten Duff McKagan bekræftet som medlemmer.

Veteranerne fra Los Angeles har ikke udgivet et album siden 'Chinese Democracy', der udkom i efteråret 2008.

Axl Rose under en koncert med Guns N' Roses på Sweden Rock Festival i 2010. (Foto: AP)
Axl Rose under en koncert med Guns N' Roses på Sweden Rock Festival i 2010. (Foto: AP)
 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Fu Manchu: 'Clone of the Universe' (At the Dojo-album/Ude 9. februar)
2.The James Hunter Six: 'Whatever It Takes' (Daptone-album/Ude 2. februar)
3.Joan As Police Woman: 'Damned Devotion' (PIAS-album/Ude 9. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Black Rebel Motorcycle Club: 'Wrong Creatures' (Vagrant-album/Ude nu)
2.Mac DeMarco: 'Another (Demo) One' (Captured Tracks-album/Ude nu)
3.Sidney Gish: 'No Dogs Allowed' (Self-released-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen