Hvem fanden er Black Bananas?

Mød det amerikanske bands Jennifer Herrema, der er på en mission for at redde rock'n'roll

Jennifer Herrema - har gjort undergrunden usikker siden 1987. (Foto: Steven Perilloux)
Jennifer Herrema - har gjort undergrunden usikker siden 1987. (Foto: Steven Perilloux)
Følg Musik
Følg INTL. MusikNYT

Der er måske enkelte læsere, som ikke er helt fortrolige med Black Bananas, hvis album 'Rad Times Xpress IV' Ekstra Bladet tidligere på dagen kårede til årets bedste.

Lyden af 2012: De bedste udenlandske

Så her bringer vi et portræt af Black Bananas og nærmere betegnet Jennifer Herrema, der gør sit ypperste for at holde liv i rock'n'roll:

- Rock'n'roll dør ikke, så længe vi eksisterer, det kan jeg godt love, siger Jennifer Herrema til Ekstra Bladet over telefonen fra Sunset Beach lidt syd for Los Angeles.

Se Black Bananas-videoen 'My House'

Jennifer Herrema er den altdominerende frontfigur i Black Bananas, der spiller futuristisk rock'n'roll i naturlig forlængelse af den nu 40-årige amerikaners tidligere orkestre, RTX og Royal Trux.

Sidstnævnte startede hun allerede som teenager:

- Siden jeg var helt ung i Royal Trux, har jeg forsøgt at bruge det gamle og få det til at lyde nyt. Det er ligesom blevet min mission, forklarer Jennifer Herrema, der sideløbende med musikken har en karriere som model og designer.

En fan af Justin Bieber
Hun har aldrig opnået den store popularitet med sine ofte vildt udsyrede nylakeringer af grupper som The Rolling Stones, ZZ Top, The Stooges, Funkadelic og Lynyrd Skynyrd, men det er ikke fordi, pladesamleren ikke prøver:

- Det er relativt strømlinet det seneste album, synes jeg. Og selvsikkert. Det er en opløftende plade, vil jeg mene. I hvert fald i forhold til mange af de andre, jeg har lavet, hævder den vrængende sangerinde, der vist hentyder til sine udsvævende år med stofmisbrug og alkoholisme.

Asfalttigeren

- Vi startede en Facebook-side for et halvt år siden, og ved du hvad, der er sgu ret mange unge, der er vilde med Black Bananas. Der var en kæmpe fan af Justin Bieber, og hendes nummer to på listen over favoritter var Black Bananas, ler Jennifer Herrema og understreger:

- Det var fantastisk! Jeg har aldrig lavet musik for et snævert publikum eller for at være på tværs.

Filosofien der ikke må dø
Furien indrømmer, at man skal være skabt af noget særligt for nu på 25. år at lave radikal musik, som man godt ved næppe får verdensomspændende succes.

Men nogen skal jo holde liv i rock'n'roll, og Jennifer Herrema gør det gerne. Hun kan vist slet ikke lade være:

- Rock'n'roll må bare ikke dø. Det er en filosofi. Og på den måde er den måske død - folk forstår ikke, hvad rock'n'roll er længere.

- Vi har lige spillet nogle koncerter med The Kills, og det var den mest kedelige turné, vi nogensinde har været på. Hele The Kills' optræden var så koreograferet, at det mindede om 'X Factor'. Du ved, det var sgu ikke rock'n'roll. Og de skal vist forestille at være seje, fnyser Jennifer Herrema.

RTX er en sublim psykose

Hun er de senere år i stigende grad begyndt at eksperimentere med studieteknikker og instrumenter, der traditionelt ikke forbindes med genren:

- Rock'n'roll kan sample og bruge trommemaskiner. Det er ikke et spørgsmål om stil, det er et spørgsmål om attitude, understreger hun.

Og attitude det har Jennifer Herrema. I massevis.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+