Aerosmith deler en trist nyhed til deres fans.
Det amerikanske rockband oplyser nemlig på Instagram, at de aflyser deres sidste to koncerter i Las Vegas.
Artiklen fortsætter under billedet ...
'Til alle vores fans. Vi er kede af at oplyse, at vi aflyser de sidste to shows i Las Vegas. Efter råd fra lægen bliver Steven (Tyler, red.) nød til at slappe af. Hold dig sund, og vi ses i det nye år', skriver Aerosmith.
Ikke første gang
Fredag aflyste Aerosmith deres planlagte koncert i Dolby Live i Las Vegas på grund af Steven Tylers ukendte sygdom. Og søndag spiller rockgruppen heller ikke af samme årsag.
Steven Tyler har været syg i længere tid, men det vides ikke, hvad han fejler.
Tilbage i 2017 blev han ramt af en blodprop, hvilket var årsagen til, at Aerosmith aflyste en stribe koncerter i Sydamerika og Mexico, da sangeren havde brug for akut lægehjælp.
Aerosmith har også aflyst andre koncerter i år. I starten af 2022 kunne rockbandet oplyse, at de aflyste deres Europaturné, hvor danske Middelfart ellers var en del af programmet.