Inden Royal Arena: Fæl fiasko for megadiva

Superstjernen Mariah Carey kan ikke komme af med sit nye album før aftenens koncert i København

Mariah Carey under et show i Las Vegas i 2014 - der er stadig billetter til amerikanerens optræden på Amager om ganske få timer. Foto: AP
Mariah Carey under et show i Las Vegas i 2014 - der er stadig billetter til amerikanerens optræden på Amager om ganske få timer. Foto: AP

Mariah Carey er et af klodens bedst sælgende musiknavne med et globalt pladesalg på over 200 millioner eksemplarer.

Det svimlende tal ændrer den danmarksaktuelle sangerinde imidlertid ikke meget på for tiden, hvor hun oplever karrierens måske største fiasko.

Mariah Careys nye album med den ildevarslende titel 'Caution' klarer sig elendigt på alle de vigtige plademarkeder - sågar også det danske.

Se også: Diva groft mishandlet i Herning

Herhjemme har udgivelsen slet ikke opnået en placering i Top 40, og det er ifølge Ekstra Bladets oplysninger første gang i amerikanerens knap 30 år lange karriere, at hun helt misser listen.

I USA gik 'Caution' ind på femtepladsen i sidste uge, hvilket er hendes værste resultat nogensinde med et regulært studiealbum. Mariah Careys soundtrack til filmen 'Glitter' kom dog aldrig højere end nummer 7. 'Caution' er nu allerede ude af Top 10.

Se også: Pinlig vokal-fadæse af Mariah Carey

Briterne gider heller ikke høre på albummet, der debuterede på 40. pladsen og ugen efter er dumpet helt ud af Top 100. I Tyskland og Frankrig går det endnu værre for 'Caution', der har peaket historisk dårligt udenfor Top 50.

Inden aftenens julekoncert i Royal Arena på Amager kan 48-årige Mariah Carey til gengæld glæde sig over, at både hendes enorme julehit 'All I Want for Christmas Is You' og albummet 'Merry Christmas', der begge udkom i 1994, traditionen tro har fået comeback på alverdens salgslister i denne tid.

Coveret til 'Caution', der udgives af Epic/Sony efter divaen igen har skiftet pladeselskab for at kickstarte karrieren.
Coveret til 'Caution', der udgives af Epic/Sony efter divaen igen har skiftet pladeselskab for at kickstarte karrieren.
 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Mercury Rev: 'Bobbie Gentry's The Delta Sweete Revisited' (Bella Union-album/Ude 8. februar)
2.Lifesick: 'Swept In Black' (Isolation-album/Ude 21. december)
3.Venom: 'Storm the Gates' (Spinefarm-album/Ude 14. december)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Hyrevognene: 'Hyrevognene' (Mastermind-ep/Ude nu)
2.J Mascis: 'Elastic Days' (Sub Pop-album/Ude nu)
3.Unknown Mortal Orchestra: 'IC-01 Hanoi' (Jagjaguwar-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen