Indlagt: Stukket ned backstage

Den amerikanske rapstjerne Drakeo the Ruler er i kritisk tilstand efter knivoverfald på festival i aftes

Drakeo the Ruler på festivalen Rolling Loud sidste weekend. Foto: Timothy Norris/WireImage/Getty Images
Drakeo the Ruler på festivalen Rolling Loud sidste weekend. Foto: Timothy Norris/WireImage/Getty Images

Den californiske rapper Drakeo the Ruler er angiveligt indlagt i kritisk tilstand.

Han blev tilsyneladende stukket ned backstage under festivalen Once Upon a Time in LA i aftes amerikansk tid, hvor han selv var på plakaten ved siden af hovednavne som Snoop Dogg, Ice Cube og 50 Cent.   

Los Angeles Times bringer nyheden.

Myndighederne har ikke bekræftet, at det er 28-årige Drakeo the Ruler, som blev angrebet, men en person med direkte kendskab til hændelsen siger, at rapstjernen blev overfaldet og er alvorligt skadet.

Anholdt for mord
Festivalen, der fandt sted på Banc of California Stadium, blev afbrudt efter episoden, og publikum fik besked på at forlade pladsen.

En kilde siger til Los Angeles Times, at folk løb op på scenen efter knivstikkeriet, og at sikkerhedsvagter måtte blande sig, da der opstod slagsmål.

Drakeo the Ruler alias Darrell Caldwell har haft flere problemer med lovovertrædelser. Rapperen blev anholdt og fængslet for mord i 2018, men en dommer løslod ham i 2020, efter entertaineren have indgået et forlig.

Mens Drakeo the Ruler var indsat, indspillede og udgav han albummet 'Thank You for Using GTL'.

Rapperen har talrige udgivelser bag sig og har samarbejdet med megastjernen Drake.

Festivalen blev afbrudt efter overfaldet, og gæsterne gik hjem. Foto: Ringo Chiu/Reuters/Ritzau Scanpix
Festivalen blev afbrudt efter overfaldet, og gæsterne gik hjem. Foto: Ringo Chiu/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?