Internettet går AMOK over denne lille detalje

Nick Jonas har fået en del opmærksomhed, siden han gik på scenen med sine brødre under årets Grammy-uddeling

Her ses Jonas Brothers under deres optræden til Grammy-uddelingen. Video: AP/CBS

Det var en storsmilende Nick Jonas, der natten til mandag dansk tid gik på scenen under dette års Grammy-awardshow sammen med sine to brødre Joe og Kevin Jonas, der tilsammen udgør gruppen Jonas Brothers.

Men det var langt fra deres vokaler eller sceneshow, der stjal seernes opmærksomhed, da de tre unge fyre gik på scenen.

Hundredvis af seere fokuserede i stedet deres opmærksomhed på, at Nick Jonas under sin optræden havde noget mad siddende i tænderne.

Og netop den detalje har efterfølgende fået Twitter til at koge.

'Er det bare mig, eller er der nogen, der ikke har fortalt Nick Jonas, at han har noget i tænderne?!', skriver en for eksempel.

'Er der andre, der har lagt mærke til det stykke mad, der er mellem Nick Jonas' tænder!? Er der ingen, der har tjekket det?', skriver en anden, mens en tredje konstaterer:

'Hvem lod Nick Jonas gå på scenen til aften til Grammys med mad i sine tænder? Nogen bliver fyret i aften'.

Herunder kan du se detaljen, som alle taler om:

Snakken om tænderne er da heller ikke gået hovedpersonens egen næse forbi. Han har efterfølgende selv været ved tasterne på Twitter, hvor den 27-årige sanger med et grin kommenterer den uheldige episode.

'Så beæret over at være tilbage på Grammy-scenen i aften', skriver han på Twitter og fortsætter:

'Og i det mindste ved I alle nu, at jeg spiser mine grøntsager', skriver han videre.

Nick Jonas tager ikke selv den lille brøler så højtideligt. Foto: Robyn Beck/AFP
Nick Jonas tager ikke selv den lille brøler så højtideligt. Foto: Robyn Beck/AFP
 

45 kommentarer
Vis kommentarer