Jamie Oliver finder rockskat i kælder

Den berømte kok stødte på masterbånd med Joy Division og New Order under udgravning

Bernard Sumner fra New Order på Roskilde i 2002. (Foto: Claus Lunde)
Bernard Sumner fra New Order på Roskilde i 2002. (Foto: Claus Lunde)

Kendiskokken Jamie Oliver har gjort noget af et fund.

Under udgravningen til en ny restaurant i Manchester fandt englænderen - eller nok snarere hans håndværkere - en stribe sjældne masterbånd med de legendariske lokale helte fra grupperne Joy Division og New Order.

Det skriver NME og flere andre internationale medier.

New Order er gendannet
Restauranten skal åbne på en grund, hvor der tidligere har ligget en bank, og udover masterbåndene stødte Olivers folk også på våben, guld og dyrebare smykker.

Den samlede værdi af sagerne skulle efter sigende løbe op i omkring 10 millioner kroner.

Se også: Monument over musikfabrikken

Oliver har overdraget alle fundene til de engelske myndigheder.

New Order er i øvrigt gendannet - dog uden bassisten Peter Hook - og veteranerne drager på forårsturné i Storbritannien sidst i april.

1 af 2 Jamie Oliver - er i færd med at åbne ny restaurant i Manchester. (Foto: AP/Mitch Hadad)
2 af 2 Bernard Sumner fra New Order på Roskilde i 2002. (Foto: Claus Lunde)
0 kommentarer
Vis kommentarer