- Jeg havde tjent mere som luder

Popstjernen Debbie Harry mener, at en karriere som prostitueret ville have været mere indbringende

Debbie Harry på scenen med Blondie i New York anno 1977 - blondinens naturlige hårfarve er rødbrun. Foto: Allan Tannenbaum/Getty Images
Debbie Harry på scenen med Blondie i New York anno 1977 - blondinens naturlige hårfarve er rødbrun. Foto: Allan Tannenbaum/Getty Images

Blondie har solgt 40 millioner albums på verdensplan, men det er bandets legendariske frontfigur, Debbie Harry, tilsyneladende ikke blevet rig af.

- Musiker eller luder? Jeg ville helt sikkert have tjent mange flere penge, hvis jeg var blevet luder og ikke sangerinde, udtaler det amerikanske popikon til den britiske avis Daily Mail

I interviewet forklarer Debbie Harry, at medlemmerne af Blondie gik på røven efter at have indgået dårlige pladekontrakter:

- Vi var ikke det første band, der blev snydt, og vi bliver ikke det sidste. Det knuser ens hjerte, når man har knoklet i syv år uden at holde ferie, solgt millioner af albums og står tilbage med ingenting, siger den nu 74-årige veteran.

Var anderledes
Blondie slog igennem midt i 1970'erne. Debbie Harry var gruppens blikfang, og sexsymbolet blev betragtet som musikverdenens Marilyn Monroe.

Hun fortæller, det ikke var nemt at være kvinde i en mandsdomineret branche. Der blev sladret om, at blondinen vist havde en fortid som prostitueret:

- Der gik altid den slags rygter. Jeg var anderledes. En pige i et band.

Se også: Svensk sexkilling falder til patten

Inden Debbie Harry begyndte at synge, var hun dog Playboy Bunny og gogodanser.

Blondie eksisterer stadig og udsendte for et par år siden deres 11. studiealbum, 'Pollinator'.

Se også: Uimodståelig: 152 cm sex og charme

Gruppen har optrådt i Danmark utallige gange gennem årene. Senest på Esbjerg Rock Festival i 2014.

Tidligere i år udgav Debbie Harry selvbiografien 'Face It'.

Debbie Harry, der blev født Angela Trimble i Miami, under et velgørenhedsshow på Manhattan i 2010. Foto: AP
Debbie Harry, der blev født Angela Trimble i Miami, under et velgørenhedsshow på Manhattan i 2010. Foto: AP
 

103 kommentarer
Vis kommentarer