Med bar mave, kasket og et par Calvin Klein underhakkere, der stak op fra bukserne, indtog Justin Bieber scenen på Lucca Summer Festival i Italien.
Det var popfyrens første liveoptræden, siden han blev tvunget til at udsætte den amerikanske del af sin 'Justice World Tour'.
Bieber proklamerede 10. juni, at han var blevet lam i halvdelen af sit ansigt som følge af Ramsay-Hunt Syndrome - en virus, der havde angrebet sangerens nerver i hans øre og ansigt og altså medførte lammelse af den ene halvdel af popsangerens ansigt.
Ifølge det amerikanske medie People var Justin Biebers hustru, modellen Hailey Bieber, klar med de kærlige gloser, da Bieber stod på scenen.
'En ting, jeg med sikkerhed ved, er, at man ikke kan holde den her fyr nede' stod der angiveligt på hendes story, hvor der var et billede af Bieber.
Det er ikke længe siden, at man kunne se nye billeder af 'Baby'-stjernen i selskab med netop Hailey Bieber, hygge sig ved vandet.
Onsdag den 3. august har verdensstjernen skiftet både Italien og strand ud med Bøgeskoven i Skanderborg, hvor han optræder til Smukfest.
Og apropos Smukfest, så advarer Ekstra Bladet musikanmelder mod det forkerte topnavn på Smukfest og anbefaler de rigtige. Læs mere lige her: Uduelige Bieber: Til at tude over