Keith Flint er død

The Prodigy-frontmanden Keith Flint er fundet død i sit hjem. Han blev 49 år gammel

Det britiske band bag hits som 'Firestater' og 'Breathe' har mistet deres frontmand, efter sanger Keith Flint mandag blev fundet død i sit hjem i byen Dunmow i Essex.

Det skriver flere medier - blandt andre BBC, The Guardian og CNN.

- Vi blev tilkaldt på grund af bekymring for en mands velbefindende på en adresse i Brook Hill, North End kort efter 08.10 mandag 4. marts. Vi ankom til stedet og måtte desværre erklære en 49-årig mand død på stedet, oplyser en talsperson fra politiet i Essex til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Hans nærmeste pårørende er blevet kontaktet. Dødsfaldet betragtes ikke som mistænkeligt, og en rapport vil blive udarbejdet til retsmedicineren.

Bandet bekræfter dødsfaldet på deres officielle Instagram-profil.

Helt til tops
Keith Flint var netop kommet hjem fra en turné i Australien og skulle videre med turnéen i USA.

The Prodigy var i 1990'erne et af Storbritanniens mest succesfulde bands, og strøg blandt andet helt til tops med singlerne 'Firestarter' og 'Breathe'.

Bandet blev dannet i 1990 i den engelske by Essex. Ud over Keith Flint består bandet af Liam Howlett, der spiller på keyboard, og sangeren Maxim.

Keith Flint på scenen til 'T in the Park Festival' i 2015. Foto: Shutterstock
Keith Flint på scenen til 'T in the Park Festival' i 2015. Foto: Shutterstock
 


Bandlyst af BBC
Flint var i begyndelsen bandets danser, men i 1996 leverede han vokalen til bandets gennembrudshit 'Firestarter'.

Musikvideoen til 'Firestarter', der er filmet i sort/hvid, blev bandlyst af det britiske medie BBC, da mediet fandt den forstyrrende for børn.

På bandets opfølgende single 'Breathe', var det også Flint, der leverede vokalen, mens Maxim supplerede.

Keith Flint med den karakteristiske frisure i front for The Prodigy. Polfoto
Keith Flint med den karakteristiske frisure i front for The Prodigy. Polfoto
 

Druk, sex og vold
I 1997 havde 'The Prodigy' endnu et hit med singlen 'Smack My Bitch Up', der nåede en 12.-plads på den britiske hitliste.

Musikvideoen til sangen blev betragtet som kontroversiel, da den indeholdt både druk, sex og vold.

The Prodigy spillede senest i Danmark i 2017 på NorthSide-festivalen i Aarhus.

Keith Flint på scenen i 2008. Foto: AP
Keith Flint på scenen i 2008. Foto: AP
 

103 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.The Stray Cats: '40' (Surfdog-album/Ude 24. maj)
2.Steve Earle & The Dukes: 'Guy' (New West-album/Ude 29. marts)
3.Sebadoh: 'Act Surprised' (Fire-album/Ude 24. maj)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.White Denim: 'Reversed Mirror' (City Slang-ep/Ude nu)
2.Collider: '-><-' (Escho-album/Ude nu)
3.The Entrepreneurs: 'Noise & Romance' (Tambourhinoceros-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen