Kollega støtter udskældt Lars Ulrich

Mange gør grin med københavnerens trommespil, men Robert Trujillo er ikke en af dem

Lars Ulrich under koncert i Californien - der er delte meninger om danskerens tekniske formåen. Foto: AP
Lars Ulrich under koncert i Californien - der er delte meninger om danskerens tekniske formåen. Foto: AP

På fredag spiller Metallica den første af fire udsolgte koncerter i Royal Arena, og atter vil tusindvis af fans diskutere Lars Ulrichs evner på trommerne.

Eller manglende evner.

Se også: Lars Ulrich udsat for kæmpesviner

Gennem flere årtier har Lars Ulrich forsøgt at holde tempoet med tungen ude af munden og svigtende held, men trods metalverdenens mangeårige latterliggørelse af danskeren, så roser bandkammerat Robert Trujillo trommeslagerens 'unikke' stil.

- Lars er blevet bedre, siden jeg kom med i bandet. Hans evne til at groove er blomstret endnu mere på det nye album. Vi vokser som rytmesektion, siger bassisten til magasinet Drum! ifølge metalsitet Blabbermouth

- Lars kan godt lide at spille. Med det mener jeg, at han godt kan lide, trommerne har en stemme. Der er en masse personlighed i Lars' trommespil. Det er det, der gør det unikt.

Kæmpe respekt
Robert Trujillo, der har været medlem af Metallica siden 2003, forklarer, at Lars Ulrich er anerkendt blandt andre trommeslagere:

- Jeg har spillet med de bedste trommeslagere indenfor rock. Fra Josh Freese til Brooks Wackerman og endda Dave Lombardo. Og de gutter respekterer Lars. De ved, han har en unik stil indenfor trommespil og produktion.

- Nogle trommeslagere, der ikke har den slags succes, som Lars har haft, er hurtige til at dømme ham. Jeg ved ikke, om det er jalousi, eller hvad det er, men de rigtig dygtige trommeslagere har kæmpe respekt for ham.

Se også: Tommy Lee håner Lars Ulrich

Trommeslageren Tommy Lee fra Mötley Crüe tweetede i 2015, at Lars Ulrich var 'Straight outta tempo', under en festival i Brasilien.

Året før lovpriste Black Sabbaths forhenværende rytmeholder, Bill Ward, den danske stjerne og kaldte ham blandt andet 'inspirerende'.

Se også: Rockpioner skamroser Lars Ulrich

Lars Ulrich var med til at danne Metallica i Los Angeles i 1981. Bandet har solgt over 100 millioner album på verdensplan.

Metallicas aktuelle udspil, 'Hardwired... To Self-Destruct', gik direkte ind på 1. pladsen af albumlisterne i mere end 50 lande.

Metallica fra venstre: James Hetfield, Kirk Hammett, Robert Trujillo og Lars Ulrich. Foto: All Over
Metallica fra venstre: James Hetfield, Kirk Hammett, Robert Trujillo og Lars Ulrich. Foto: All Over
 

1 af 2 53-årige Lars Ulrich vender i denne uge tilbage til København for at optræde med Metallica. Foto: All Over
2 af 2 Lars Ulrich under koncert i Californien - der er delte meninger om danskerens tekniske formåen. Foto: AP
67 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Terry Allen and The Panhandle Mystery Band: 'Just Like Moby Dick' (Paradise of Bachelors-album/Ude 24. januar)
2.Six Organs of Admittance: 'Companion Rises' (Drag City-album/Ude 21. februar)
3.Pictish Trail: 'Thumb World' (Fire-album/Ude 21. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere