Kolossal nedtur for verdensstjerne

Sangerinden Avril Lavigne kan slet ikke leve op til fordums kassesucces med fiaskopræget comeback

Avril Lavigne på slap line i Hollywood anno 2006 - canadieren blev markedsført som et idol for utilpassede poptøser kloden over. Foto: AP
Avril Lavigne på slap line i Hollywood anno 2006 - canadieren blev markedsført som et idol for utilpassede poptøser kloden over. Foto: AP

I 2007 stod Avril Lavigne på toppen af musikverdenen med 'Girlfriend', der blev årets mest solgte sang.

Nu er den canadiske popstjerne røget ud af bunden.

Se også: Tyggegummipop uden smag

Efter en længere pladepause, hvor hun har lidt af infektionssygdommen borrelia, gjorde 34-årige Avril Lavigne comeback med albummet 'Head Above Water' for en måned siden.

Genkomsten har imidlertid udviklet sig til en regulær fiasko for den ellers så succesvante sangerinde, der har solgt mere end 40 millioner album som en af de mest populære artister fra Canada nogensinde.

Britneys modsætning
'Head Above Water' er hendes første album, der har misset Top 10 på salgslisten i USA. Det ramte 13. pladsen, men faldt hele 100 pladser i anden uge og røg allerede i tredje uge helt ud af Billboard 200.

Til sammenligning holdt Avril Lavignes debutalbum, 'Let Go' fra 2002, ikke mindre end 97 uger på listen.   

Se også: Sexdukken punkterede i Royal Arena

'Head Above Water', der indeholder en duet med rapperen Nicki Minaj, har slet ikke været på Top 40 herhjemme.

I England gik den ind på 10. pladsen, men indtog kun en placering i Top 100 i to uger.

Avril Lavigne blev i sine teenageår i starten af nullerne markedsført som et selvstændigt og selvsikkert popidol, der tog afsæt i punken som musikindustriens modsætning til ikke mindst Britney Spears.

Se også: Skandale: Fæl Britney på Smukfest

Sangerinden debuterede i 2002 med verdenhittet 'Complicated', og senere fulgte blandt andre 'Sk8er Boi' og altså ikke mindst 'Girlfriend'.

Avril Lavigne var i årene 2013 til 2015 gift med landsmanden Chad Kroeger fra rockbandet Nickelback.

Coveret til Avril Lavignes aktuelle 'Head Above Water', som er popsangerindens første album siden efteråret 2013.
Coveret til Avril Lavignes aktuelle 'Head Above Water', som er popsangerindens første album siden efteråret 2013.
 

38 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere