Lambada-legende fundet død i udbrændt bil

Hun var sangeren bag hittet, der fik alle til at svinge med hofterne i slutningen af 80'erne

Loalwa Braz blev torsdag fundet død i en udbrændt bil. Foto: All Over Press
Loalwa Braz blev torsdag fundet død i en udbrændt bil. Foto: All Over Press

Sangerinden bag det legendariske latinpop-hit 'La Lambada' er fundet død i en udbrændt bil i hendes hjemland, Brasilien.

Det lokale politi bekræfter, at der er tale om 63-årige Loalwa Braz, men det er uvist, hvad der ligger bag hendes død. Det skriver flere medier, blandt andet BBC.

Hun blev fundet tæt på sit hjem i Saquarema i Rio de Janeiro.

Ifølge det lokale medie globo.com blev brandvæsnet først kaldt til en brand i et hus, der menes at være sangerindens, men det er ikke bekræftet af politiet. Kort efter fik de en melding om en bilbrand. Og det var her, de fandt det forkullede lig.

'La Lambada' gik sin sejrsgang, og alle kastede sig ud i de særlige lambada-moves på dansegulvet, da den blev udgivet af den franske gruppe Kaoma i 1989 og solgte over 25 millioner plader. Braz stod for den portugisiske vokal.

Ifølge BBC optrådte Kaoma i tv-showet Top of the Pops i 1989, Jennifer Lopez brugte melodien i sit 2010-hit 'On The Floor', og Spice Girls nævnte Lambada ved navn i deres 1998-single 'Spice Up Your Life'.

Hør 'La Lambada' her.

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere