Lars Ulrich på vodka efter dødsulykke

Danskeren fortæller, at han søgte tilflugt i en flaske sprut, da Metallica forulykkede i 1986

52-årige Lars Ulrich på arbejde i London i sidste uge, hvor Metallica promoverede deres højaktuelle album. Foto: All Over
52-årige Lars Ulrich på arbejde i London i sidste uge, hvor Metallica promoverede deres højaktuelle album. Foto: All Over

Det er 30 år siden, Metallica kom ud for en tragisk dødsulykke i Sverige, hvor metalbandets bassist, Cliff Burton, mistede livet i en alder af blot 24.

Metallicas turbus skred af vejen, og Cliff Burton blev kastet ud gennem et vindue. Han fik efterfølgende bussen henover sig og døde af sine kvæstelser.

Lars Ulrich: Jeg flytter hjem hvis...

Gruppens danske trommeslager, Lars Ulrich, udtalte sig for nyligt ifølge metalsitet Blabbermouth om den skæbnesvangre hændelse til en radiostation i Seattle:

-  Vi var så chokerede og rystede, at vi ikke anede, hvad der havde ramt os. Og som de fleste, vil jeg tro, unge i deres tidlige tyvere, der kommer ud for den slags, sprang vi ned i en flaske, der for mit vedkommende var fyldt med vodka. Og der blev jeg en hel del tid.

- Vi var ikke modne nok eller erfarne nok i livet til at vide, hvordan vi skulle klare det på anden vis end egentlig bare at gemme os bag en flaske alkohol. Så de næste måneder var meget svære, og det var vanvittigt, men vi tog bare skyklapperne på og begyndte at have bassister til audition.

- Vi vidste i vore hjerter, at Cliff ville være den første til at sparke os i røven og sige, at vi skulle fortsætte, hvis han kunne se os tude. Så der var intet tuderi. Vi fortsatte bare, så godt vi kunne, forklarer Lars Ulrich.

Metallica i foråret 1984 med Cliff Burton yderst til højre ved siden af Lars Ulrich. Foto: All Over
Metallica i foråret 1984 med Cliff Burton yderst til højre ved siden af Lars Ulrich. Foto: All Over

Mobbede Jason Newsted
Få uger efter Cliff Burtons død fandt Metallica afløseren i form af Jason Newsted, der fik en hård medfart.

I et interview med musikmagasint Mojo erindrer Lars Ulrich, hvor Metallica mobbede deres nye bassist:

- Det var latterligt. Vi afreagerede på Jason efter Cliffs død. Han var et nemt offer. Vi var totalt respektløse, og jeg har det frygteligt med det, siger den danske verdensstjerne.

Jason Newsted forlod Metallica i 2001 og blev erstattet af kvartettens nuværende bassist, Robert Trujillo, et par år efter.

Metallica er tilbage: Det grå album

Det californiske orkester udsendte i fredags albummet 'Hardwired... To Self-Destruct' efter en pladepause på otte år.

Metallica åbner Royal Arena i København med fire udsolgte koncerter i begyndelsen af februar.

Metallica anno 2016 - bandet blev dannet i begyndelsen af 1980'erne i Los Angeles. Foto: AP
Metallica anno 2016 - bandet blev dannet i begyndelsen af 1980'erne i Los Angeles. Foto: AP
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde