Legendarisk sanger hårdt svækket af kemo

Iron Maidens Bruce Dickinson er stadig ved at komme sig efter sin hårde kræftbehandling

Iron Maiden-forsangeren Bruce Dickinson er hårdt svækket efter syv ugers kræft-behandling med blandt andet kemo-terapi.(Foto: AP)
Iron Maiden-forsangeren Bruce Dickinson er hårdt svækket efter syv ugers kræft-behandling med blandt andet kemo-terapi.(Foto: AP)

I februar måtte det legendariske heavy metal-band Iron Maiden meddele, at gruppens frontmand, Bruce Dickinson, var ramt af tungekræft.

Kort før jul afslørede en rutinekontrol og en efterfølgende biopsi, at den 56-årige musiker havde en lille kræftsvulst på bagsiden af tungen.

Se også: Legendarisk sanger ramt af kræft


Dickinson kom straks i behandling, og prognosen har heldigvis hele tiden været god, men alligevel meddeler bandets manager, Rod Smallwood, på Iron Maidens officielle hjemmeside, at Dickinson har været hårdt påvirket af ordinerede kemoterapi og radiologiske behandling, der har stået på i syv uger.

- Strålerne bliver i kroppen tre uger efter behandlingen, så selv om Bruces syv ugers behandling er afsluttet, har han haft en periode med betydelige smerter og ubehag, siger Smallwood i erklæringen og tilføjer:

- Han er nu lykkelig over at kunne komme sig. Smerten vil fortsat aftage og hævelsen falde de næste par måneder, så han vil være i stand til at få foretaget en scanning. Det er først der, vi får endeligt svar på, om kræften er fuldstændig ødelagt, lyder den nuværende status.

God prognose
- Prognosen er fortsat meget god, og alle er optimistiske for fuld helbredelse. Efter scanningen vil det tage et par måneder mere for Bruce at komme tilbage i fuld form. Resten af bandet er selvfølgelig helt og aldeles støttende, og Iron Maidens planer vil blive afgjort af Bruces fremskridt, lyder den gode melding trods de triste omstændigheder.

Rod Smallwood tilføjer desuden, at bandet vil opdatere sine bekymrede fans efter scanningen i maj.

Iron Maiden blev dannet i London i 1975 og kan i år fejre 40-års jubilæum. Heavy metal-pionererne har med alle typer udgivelser i alt udsendt 37 albums.

Ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse får omkring 160 danskere hvert år konstateret tungekræft.

Her er Bruce Dickinson i aktion på scenen.(Foto: AP)
Her er Bruce Dickinson i aktion på scenen.(Foto: AP)
 

1 af 2 Her er Bruce Dickinson i aktion på scenen.(Foto: AP)
2 af 2 Iron Maiden-forsangeren Bruce Dickinson er hårdt svækket efter syv ugers kræft-behandling med blandt andet kemo-terapi.(Foto: AP)
20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Leonard Cohen: 'Thanks for the Dance' (Columbia-album/Ude 22. november)
2.Martin Lind: 'Metanoia' (Hathor-album/Ude 22. november)
3.The Flaming Lips: 'The Soft Bulletin - Live at Red Rocks' (Bella Union-album/Ude 29. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Lucy Dacus: '2019' (Matador-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Vetiver: 'Up on High' (Loose-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere