Legendarisk sangstjerne død

Crooneren Lucho Gatica, der blev kaldt Sydamerikas Frank Sinatra og The King of Bolero, blev 90 år

Lucho Gatica på scenen under en festival i hjemlandet Chile anno 2002 - sangerens fulde navn var Luis Enrique Gatica Silva. Foto: AP
Lucho Gatica på scenen under en festival i hjemlandet Chile anno 2002 - sangerens fulde navn var Luis Enrique Gatica Silva. Foto: AP

Den chilenske entertainer Lucho Gatica er død i en alder af 90.

Sangeren gik bort i går tirsdag i Mexico City, hvor han havde boet i mange år. Dødsårsagen er ukendt.

Det skriver det amerikanske musiksite Billboard.

Lucho Gatica blev kaldt Sydamerikas svar på Frank Sinatra og The King of Bolero.

Crooneren havde sideløbende en karriere som skuespiller og vært på tv.

Klassiske evergreens
Lucho Gaticas honningbløde og romantiske stil inspirerede flere generationer af latinske sangere.

Han slog igennem i begyndelsen af 50'erne, og indspillede klassiske udgaver af evergreens som 'Me Importas Tú', 'Contigo en la Distancia' og 'Besame Mucho'.

Se også: Årets koncert? Død legende skaber sensation

I 2013 udgav han hyldest-albummet 'Hístoria de un Amor', som indeholder duetter med blandt andre Nelly Furtado, Laura Pausini, Luis Fonsi og flere andre yngre kolleger.

Se også: Hittede overalt: Stjerne død af kræft

Lucho Gatica fik en stjerne på Hollywood Walk of Fame i 2008.

Sangeren havde syv børn og 11 børnebørn.

Lucho Gatica - nummer to fra venstre - med blandt andre skuespiller Yul Brynner (til højre) i New York i 1963. Foto: AP
Lucho Gatica - nummer to fra venstre - med blandt andre skuespiller Yul Brynner (til højre) i New York i 1963. Foto: AP
 

62 kommentarer
Vis kommentarer