Legende på intensiv: - Bed for ham

Den amerikanske sangskriver John Prine, der er topnavn på Tønder Festival, er hårdt ramt af corona

John Prine på sit kontor i Nashville i 2017 - veteranen har kæmpet med alvorlig sygdom flere gange. Foto: AP/Mark HumphreyRitzau Scanpix
John Prine på sit kontor i Nashville i 2017 - veteranen har kæmpet med alvorlig sygdom flere gange. Foto: AP/Mark HumphreyRitzau Scanpix

Verdensstjernerne står i kø for at støtte John Prine.

Den legendariske sangskriver ligger på intensiv efter at være blevet testet positiv for coronavirus, og Bette Midler opfordrer sine knap to millioner følgere på Twitter til at 'bede for' musikeren, som entertaineren beskriver som 'et geni'.

Roger Waters, Joan Baez, Jeff Tweedy og Kacey Musgraves udtrykker også deres medfølelse på sociale medier.    

John Prine - spillemanden fra Chicago debuterede tilbage i 1971 med et selvbetitlet album, der efterfølgende har fået klassikerstatus. Foto: AP INTL. Album-anm. Legende ser døden i øjnene

73-årige John Prine blev indlagt torsdag. Søndag blev amerikanerens tilstand beskrevet som 'kritisk', men i går oplyste hans kone og manager, Fiona Whelan Prine, at han nu er 'stabil'.

Fiona Whelan Prine blev tidligere på måneden testet positiv for coronavirus. Hun er efterfølgende erklæret rask.

Overlevede lungekræft
John Prine er hovednavn på Tønder Festival, der finder sted sidste weekend i august.

Kapaciteten var oprindelig udset til at stå øverst på plakaten i fjor, men han aflyste på grund af en operation for at forebygge risikoen for hjerteanfald.

John Prine har haft kræft i halsen og lungerne, men han er slidstærk som sine sange. (Foto: Per Lange) Koncert-anm. Mestermøde: Bedre sent end aldrig

Troubadouren har lidt af alvorlig sygdom flere gange gennem årene.

I 1998 fik han fjernet et stykke af sin hals på grund af kræft. I 2013 overlevede han lungekræft.

John Prine er beundret af blandt andre Bob Dylan og Kris Kristofferson. (Foto: Polfoto/Polaris) INTL. MusikNYT Countrystjerne ramt af kræft

John Prine regnes som en af sin generations mest begavede sangskrivere. Ikonerne Bob Dylan og Johnny Cash har udtrykt stor beundring for kollegaen.

Blandt John Prines største sange er 'Sam Stone', 'Paradise' og 'Angel from Montgomery', der alle figurerer på hans selvbetitlede og knap 50 år gamle debutalbum, som har klassikerstatus.