En af hjørnestenene i den amerikanske hipppiekultur, The Grateful Dead, lukker og slukker endegyldigt efter 50 år, når de i næste måned spiller deres tre sidste koncerter. De finder sted 3., 4. og 5. juli i Soldier Field i Chicago. På scenen finder man fire af de originale, overlevende medlemmer, Mickey Hart, Bill Kreutzmann, Phil Lesh og Bob Weir, som får selskab af Trey Anastasio (Phish), Jeff Chimenti og Bruce Hornsby, der har arbejdet sammen med bandet siden 1988.
Mere end en halv million fans - de såkaldte Dead Heads - ventede forgæves i billetkøen til de tre 'Fare Thee Well'-shows, hvilket siger noget om The Gratefuld Deads centrale placering i den amerikanske musikhistorie. Men danske fans skal såmænd ikke ærgre sig over, at de ikke fik hul igennem, for allerede den 6. juli viser Nordisk Film et fire timer langt uddrag af koncerterne ved særforestillinger i fire biografer i København, Aarhus, Odense og Grenå.
Det kombinerede jubilæum og begravelse markeres også med opsamlingsalbummet 'Best Of', der selvfølgelig også kommer på skinnende sort vinyl. 'What a long strange trip it's been' for nu at citere sangen 'Truckin'', der i USA har officiel status som nationalklenodie.
Ekstra Bladets flash!-redaktion er på Facebook. Klik HER, tryk 'like' og følg med i de seneste nyheder om kendte, kongelige, musik, tv og film.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.