Lørdagskoncert med beskudt band aflyst i Lille

Eagles of Death Metal kommer ikke på scenen lørdag, efter deres koncert fredag blev ramme om blodigt attentat

Det står fortsat uklart, om Eagles of Death Metal vil genoptage turnéen, ligesom der ikke er nyt om, hvorvidt bandets udsolgte koncert i Danmark, som skal finde sted den 24. november i Amager Bio, bliver gennemført. (Foto: Universal)
Det står fortsat uklart, om Eagles of Death Metal vil genoptage turnéen, ligesom der ikke er nyt om, hvorvidt bandets udsolgte koncert i Danmark, som skal finde sted den 24. november i Amager Bio, bliver gennemført. (Foto: Universal)

Bandmedlemmerne i amerikanske Eagles of Death Metal skulle lørdag have stået på scenen på spillestedet Le Grand Mix i den nordfranske by Lille.

Men den koncert er nu aflyst, oplyser spillestedet på Facebook.

- Efter attentaterne i Paris den 13. november 2015 og indførslen af undtagelsestilstand i hele det franske territorium er koncerten med Eagles of Death Metal, som var planlagt til i aften, aflyst, lyder meddelelsen.

Duoen, som stiftede bandet, er Jesse Hughes og Josh Homme. Sidstnævnte spiller mest for Queens of the Stone Ages og var ikke med bandet, da det gav koncert i år på Tinderbox. Ligesom han angiveligt heller ikke var med i Paris i aftes. Den 24. november spiller Eagles of Death Metal i Amager Bio. (Foto: Universal) DK MusikNYT Op mod 100 dræbt ved deres koncert. Spiller i Danmark om 10 dage

Eagles of Death Metal var fredag aften i fuld gang med en koncert på det parisiske spillestedet Le Bataclan, da fire bevæbnede mænd stormede bygningen og skød løs på publikum.

Broren til trommeslager Julian Dorio, der turnerer med bandet, har viderebragt en beskrivelse af, hvordan de optrædende oplevede angrebet til den amerikanske tv-station Channel 2 Action News.

- Omkring seks sange inde i showet hørte de - før de så noget - skud fra automatiske maskingeværer. Det var så højt, at det overdøvede bandet, som smed sig på scenegulvet, fortæller Michael Dorio ifølge tv-stationens hjemmeside.

Bandet havde ifølge ham svært ved at se, hvad der foregik i salen, fordi scenelyset blændede dem.

Bono og resten af bandet håber, at alle deres fans i Paris er i sikkerhed. (Foto: AP) INTL. MusikNYT U2 aflyser i Paris

(Artiklen fortsætter under billedet af et af bandets albumcovers, som bliver flittigt delt efter terroranslagene)

 

En fra bandets crew muligvis dræbt
Unavngivne kilder 'tæt på situationen' oplyser til Los Angeles Times, at en af bandets hjælpere er blevet dræbt, og en anden er såret.

Eagles of Death Metal er i gang med en længere Europa-turné, hvor der er planlagt koncerter frem til den 10. december, viser bandets Facebook-side.

Her er den seneste opdatering fra bandet dateret omkring klokken et natten til lørdag og lyder:

- Vi forsøger fortsat at afklare sikkerheden og placeringen af vores band og følge. Vores tanker går til alle de folk, der er involveret i denne tragiske situation.

Det står fortsat uklart, om Eagles of Death Metal vil genoptage turnéen, ligesom der ikke er nyt om, hvorvidt bandets udsolgte koncert i Danmark, som skal finde sted den 24. november i Amager Bio, bliver gennemført.

Fredag aften blev Paris ramt af et omfattende terrorangreb i flere områder af byen. (Foto: AP) Krimi Terror til koncert: Nu reagerer bandet efter Paris-angreb

Ligeledes er det uklart, hvad der sker med de kommende koncerter på det angrebne spillested, Le Bataclan.

Lørdag, søndag og mandag skal stedet huse tre udsolgte koncerter med det amerikanske metalband Deftones.

Bandet skriver på Facebook, at det er i sikkerhed, men nævner ikke, om der er ændringer af de planlagte koncerter.

Kaosset var totalt efter blodbadet på spillestedet Bataclan i den franske hovedstad Paris (Foto: AP) Krig & katastrofer Øjenvidner: Sådan oplevede vi blodbadet

Krig & katastrofer Chokerende video: Her undslipper de døden

Se den chokerende video her. Ekstra Bladet har været i kontakt med Le Monde, der har givet os tilladelse til at vise den (Video: Daniel Psenny/Le Monde)