Måber over dansk succes: - Jeg forstår det ikke

Ed Sheeran har svært ved at gennemskue, hvorfor lige netop danskerne er ekstra vilde efter at se ham optræde live på en græsplæne næste sommer

Ed Sheeran har svært ved at forstå, hvad det er, der gør danskerne så specielle i forhold til at efterspørge så mange billetter til koncerterne. Foto: Eugene Hyland/ Newspix/REX
Ed Sheeran har svært ved at forstå, hvad det er, der gør danskerne så specielle i forhold til at efterspørge så mange billetter til koncerterne. Foto: Eugene Hyland/ Newspix/REX

Der er ingen tvivl om, at mange herhjemme elsker den britiske popsnedker Ed Sheeran, der lige nu er albumaktuel.

Det vidner rekordsalget til hans fire udsolgte gigantkoncerter på Amager næste år om.

Her vil over 150.000 mennesker indtage en kæmpe græsplæne i Tårnby fire dage i træk i august 2022.

Den første koncert blev udsolgt så hurtigt, faktisk efter 20 minutter, at man straks måtte arrangere flere nye, indtil behovet for billetkøb var tilfredsstillet.

Men hvis arrangørerne var en kende overraskede over den kæmpe interesse for at se Sheeran spille live, så er det intet imod overraskelsen hos hovedpersonen selv.

Det udtaler han i et interview med Danmarks Radios P3 i forbindelse med udgivelsen af sit nye album ’=’.

- De koncerter er jo større end i Frankrig, Tyskland og England. Jeg forstår ikke, hvad der er sket i Danmark. (…) Jeg er meget spændt på at komme til København og optræde. Jeg ville være mere nervøs, hvis jeg kom, og koncerterne kun var solgt halvt. Men nu er jeg begejstret på grund af det (de fire udsolgte koncerter, red.), fortæller Ed Sheeran til P3’s Anders Ugilt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det kan virke lidt specielt, men det er faktisk her, Ed Sheeran skal give koncert på Amager fire dage i træk i august 22. En græsplæne tæt på Amager Strandpark kaldet Øresundsparken. Privatfoto
Det kan virke lidt specielt, men det er faktisk her, Ed Sheeran skal give koncert på Amager fire dage i træk i august 22. En græsplæne tæt på Amager Strandpark kaldet Øresundsparken. Privatfoto
 

Går ikke op i topplaceringer
Stort set hver gang, den 30-årige hitsnedker sender en ny single på gaden, rammer han hitlisterne verden over med lynets hast. Det skete også for forløberen til ’=’, singlen ’Bad Habits’, der tidligere på året blandt andet lå øverst 12 uger i træk på den danske airplay-hitliste.

De mange topplaceringer er dog ikke noget, Ed Sheeran går synderligt meget op i længere.

I de seneste år er han således blevet gift med kæresten Cherry Seaborn, de har fået datteren Lyra sammen og han har holdt en lang, selvvalgt tænkepause fra musikken, der har bevirket, at han er et helt andet sted i livet nu.

- Hvis jeg laver en sang, og det eneste formål er, at den skal gå nummer ét, og den så ikke gør det, hvorfor har jeg så lavet sangen? Nu er jeg et sted, hvor jeg laver en sang, fordi jeg har lyst til at lave en sang. Formålet med dén er, at den gør mig glad, og alt, hvad der kommer efter udgivelsen, er bare en fordel’, fortæller han i P3-interviewet.

Noget tyder dog på, at det ikke er altid, Ed Sheeran er lige tilfreds med egne bedrifter. Som Ekstra Bladet skrev i går, at han nogle gange direkte flov over de sange, han udsender.

Ikke begejstret
En af de danskere, der i modsætning til 152.000 billetkøbere er knapt så begejstret for Ed Sheerans nye musik, er Ekstra Bladets Thomas Treo.

Han mener således, at hvis koncerterne næste sommer bliver lige så ringe som det nye album, så kan de godt sælge deres billet igen.

Treos album-anmeldelse kan du læse her.

Hvis du vil læse mere om, hvor rig den britiske hitmager er, kan du læse om hans svimlende formue og privatøkonomi her

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Selv #metoo-entusiastiske kvinder må medgive