Madonna fylder 60: Poppens rigeste kvinde

Pop-dronningen menes at være god for fire milliarder kroner

Madonna vakte berettiget opmærksomhed med sin  bog 'Sex'. PR Foto
Madonna vakte berettiget opmærksomhed med sin bog 'Sex'. PR Foto

Popdronningen Madonna runder i dag 60 år - iøvrigt samme dag som rockkongen Elvis Presley døde for 41 år siden.

Madonna er det kvindelige sidestykke til Elvis - den bedst sælgende kvindelige popstar nogensinde med 300 millioner plader - og også den rigeste med en formue på rundt regnet fire milliarder kroner, ifølge net-mediet Forbes, der holder øje med de rige og succesfuldes værdier.

På net-magsinets liste over 'Amerikas rigeste kvinder med selv-skabt formue' er hun nummer 26, lige efter Oprah Winfrey.

Se også: Madonna forklarer flytning: - Jeg er vred

60 år og still going strong. Foto: All Over Press
60 år og still going strong. Foto: All Over Press
 

Madonna har tjent sine penge på pladesalg, turneer og salg af produkter i hendes navn - t-shirts, jakker, plakater, trusser, parfume, you name it.

Hun har også medvirket i flere film - bl.a. 'Desperately Seeking Susan' 'Who's That Girl' og 'Evita' - sidstnævnte rolle fik hun for snuden af Meryl Streep.

Picasso på væggen
Madonna samler også på kunst, og Picasso er en af dem, der hænger på væggen derhjemme.

Kunst var det måske også, da hun udgav bogen 'Sex' med hel og halvnøgne billeder af sig selv. Det mente hun i hvert fald selv. Køberne slugte bogen.

Se også: Se billedet: Madonna deler sjældent foto

Og så må man ikke glemme, at hun også er forretningskvinde med bl.a. interesser i musik-streamingstjenesten Tidal.

Madonna debuterede i 1982 med singlen 'Everybody'. Hurtigt derefter dominerede hun totalt hitlisterne og var sammen med Michael Jackson og Prince med til at definere hit-musik de næste årtier.

Men ganske sigende nok er hun den eneste overlevende af de tre.

Før hun blev berømt tjente Madonna bl.a. til dagen og vejen som nøgenmodel. PR Foto
Før hun blev berømt tjente Madonna bl.a. til dagen og vejen som nøgenmodel. PR Foto
 

Dominans på hitisterne
Hun har udgivet 12 album og et et utal af singler, som alle har gjort sig bemærket på hitlisterne verden over.

De seneste dog ikke med samme vægt som de tidligere.

Alligevel er der grund til at hejse flaget for en sejlivet kunstner, der aldrig har stillet sig tilfreds med bare at kopiere sig selv.

Man ved aldrig helt, hvor man har dronningen. Heldigvis har hun et ganske godt øje for det selv.

Se også: Stjernernes bodyguard er død: Blev kun 38 år

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pixies: 'Beneath the Eyrie' (BMG-album/Ude 13. september)
2.Sean O'Hagan: 'Radum Calls, Radum Calls' (Drag City-album/Ude 25. oktober)
3.Efterklang: 'Altid sammen' (Rumraket-album/Ude 20. september)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Galaxy I' (Kobalt-album/Ude nu)
2.Pete Yorn: 'Caretakers' (Shelly-album/Ude nu)
3.Electric Youth: 'Memory Emotion' (Watts Arcade Inc.-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere