Mareridt: Rocklegende hasteopereret

Den britiske topguitarist Steve Jones fra ikoniske Sex Pistols er ved at komme sig efter et hjerteanfald

Steve Jones med Olivia Newton John anno 1978, hvor Sex Pistols havde kickstartet punkbevægelsen. Foto: Richard Young/Shutterstock
Steve Jones med Olivia Newton John anno 1978, hvor Sex Pistols havde kickstartet punkbevægelsen. Foto: Richard Young/Shutterstock

Steve Jones er ramt af et hjerteanfald.

Guitaristen fra legendariske Sex Pistols afslører i sit radioshow, 'Jonesy's Jukebox', at han for nogle måneder siden blev hasteopereret i Los Angeles.

Sitet Ultimate Classic Rock bringer nyheden i dag.

Den 64-årige englænder, der bor i Californien, vågnede midt om natten med brystsmerter og var selv i stand til at køre på hospitalet.

- Jeg fik et hjerteanfald. Jeg blev ved med at høre 90 procent blokade, fortæller Steve Jones.

Veteranen beskriver sin helbredelsesproces som 'noget af et mareridt' med 'mærkelige reaktioner' på otte-ni forskellige lægemidler.

Kaos på Roskilde
Steve Jones var med til at stifte Sex Pistols i London i 1975.

Punkbandets første og eneste studiealbum, 'Never Mind the Bollocks, Here's the Sex Pistols', der udkom i 1977, er en af musikhistoriens mest indflydelsesrige udgivelser. 

John Lydon fra PiL med intakt vanvidsvræl i København. (Arkivfoto: PA/Jason Sheldon) Koncert-anm. Punklegende var slet ikke rådden

Den ikoniske kvartet blev opløst første gang i 1978, men har siden været gendannet sporadisk flere gange.

James Newell Osterberg alias Iggy Pop, der kom, så og sejrede i udsolgt Falconer Salen. (Foto: Polfoto) Koncert-anm. 69 år, halt og stadig den vildeste

De spillede historiske koncerter på Daddy's Dance Hall i København i 1977 og leverede desuden en kaotisk optræden på Roskilde Festival i 1996.

Udover Sex Pistols har Steve Jones samarbejdet med blandt andre Bob Dylan, Iggy Pop og Thin Lizzy.

Sanger John Lydon og Steve Jones, da Sex Pistols ramte København i 1977. Foto: Lars Hansen/Ritzau Scanpix
Sanger John Lydon og Steve Jones, da Sex Pistols ramte København i 1977. Foto: Lars Hansen/Ritzau Scanpix
 

28 kommentarer
Vis kommentarer