Annonce:
Annonce:

Mariah Carey deler 25 år gammel hemmelighed

Mariah Carey udgiver tirsdag sine erindringer i bogen 'The Meaning Of Mariah Carey'. Men der er allerede blevet lækket nogle detaljer, og søndag tweetede hun selv en kæmpe afsløring

Mariah Carey, der i dag er 50 år gammel, afslører en 25 år gammel hemmelighed fra indspilningen af 'Daydream'. Foto: Evan Agostini/Ritzau Scanpix
Mariah Carey, der i dag er 50 år gammel, afslører en 25 år gammel hemmelighed fra indspilningen af 'Daydream'. Foto: Evan Agostini/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Musik
Følg INTL. MusikNYT

Når 50-årige Mariah Carey tirsdag udgiver sine erindringer i bogen 'The Meaning Of Mariah Carey', afslører hun en hemmelighed, som hun har gemt for sine fans i 25 år.

I et tweet afslører popstjernen, at da hun i 1995 indspillede hitalbummet 'Daydream', også lavede et hemmeligt album ved siden af. Det blev udgivet i 1995 under bandnavnet Chicks og hedder 'Someone’s Ugly Daugther'.

En talsmand for Mariah Carey fortæller til nyhedsmediet Pitchfork, at hun 'skrev, producerede og sang baggrundsvokaler på alle sange fra Chicks' album'. Hendes veninde Clarissa er frontfigur og optræder også i musikvideoerne, mens Mariah Careys medvirken var strengt fortrolig.

Mariah Carey afslørede selv hemmeligheden om albummet på Twitter. Tweetet lyder således:

Annonce:

‘Jeg lavede et alternativt album, mens jeg var i gang med Daydream. Bare for sjov, men det fik mig igennem et par mørke dage. Her er lidt af hvad jeg skrev om det i #TheMeaningOfMariahCarey. Skud ud til min veninde Clarissa der er frontfigur sammen med mig som et skjult lag', lyder det i tweetet.

Mariah Carey i 1994. Året forinden giftede hun sig med produceren Tommy Mottola, tidligere administrerende direktør for Sony Music Entertainment. Foto: AP
Mariah Carey i 1994. Året forinden giftede hun sig med produceren Tommy Mottola, tidligere administrerende direktør for Sony Music Entertainment. Foto: AP

Kontrolleret og indøvet
Tweetet er efterfulgt af en video, som er et udpluk fra hendes nye bog 'The Meaning of Mariah Carey'. På siderne beskriver hun albummet som 'irreverent, raw and urgent'. Respektløst, råt og presserende. 

Mariah Carey skriver også, at hun følte, at hver bevægelse hun lavede, var kontrolleret og indøvet. Hun ville bryde fri og udtrykke sin elendighed, men også have det sjovt, og derfor valgte hun at lave albummet. Når hun var færdig med at indspille Daydream, tog hun videre hen og producerede 'Someone's Ugly Daughter'.

I bogen beskriver Carey også produktionen af 'Someone's Ugly Daughter' som et alter-ego efter Daydream-indspilningerne. 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: