Medie: Rapperen DMX indlagt efter overdosis

Rapperen DMX er ifølge TMZ blevet indlagt i kritisk tilstand efter en overdosis

Rapper DMX er blevet indlagt på hospitalet. Foto: Peter Kramer/AP
Rapper DMX er blevet indlagt på hospitalet. Foto: Peter Kramer/AP

Rapperen DMX, med det borgerlig navn Earl Simmons, er blevet indlagt efter en overdosis.

Det skriver flere amerikanske medie, herunder underholdningsmediet TMZ.

Repræsentanter fra DMX's lejr bekræfter til mediet Billboard, at rapperen er blevet indlagt på et hospital, men de oplyser hverken, hvorfor DMX er indlagt eller oplyser om rapperens tilstand.

Ifølge TMZ skulle DMX havde taget en overdosis fredag, som skulle have medført et hjerteanfald. Rapperen skulle angiveligt efterfølgende været blevet indlagt på intensiv afdeling i kritisk tilstand på et hospital i byen White Plans, New York.

DMX har flere gange været i afvænning på grund at sit stofmisbrug.

På de sociale medier beder flere rappere, blandt andre Missy Elliot og Ja Rule, for DMX's helbred.

DMX har igennem sin karriere haft fem albums på toppen af den amerikanske hitliste, inklusiv debutalbummet, 'It's Dark And Hell is Hot'.

DMX har været gift en gang, og han er far til hele 15 børn.