Medie: Verdenskendt rapper skudt

Ifølge normalt velinformerede TMZ er rapperen Lil Tjay blevet skudt og ligger netop nu på operationsbordet. Politiet bekræfter, at der har været en hændelse, og kollegaer beder for musikeren

Lil Tjay er ifølge flere amerkanske medier blevet skudt og ligger nu på operationsbordet, men meldingerne derudover er sparsomme. Foto: Ritzau Scanpix
Lil Tjay er ifølge flere amerkanske medier blevet skudt og ligger nu på operationsbordet, men meldingerne derudover er sparsomme. Foto: Ritzau Scanpix
Følg Musik
Følg INTL. MusikNYT

Rapperen Lil Tjay, der har syv mio. følgere på Instagram, op mod 300 mio. visninger på nogle af sine mest sete YouTube-videoer og generelt regnes for at være blandt USA's bedste rappere, er onsdag nat amerikansk tid blevet skudt i hjemlandet i området Edgewater, New Jersey.

Det skriver det normalt velinformerede medie TMZ, der har talt med unavngivne kilder hos politiet.

Politiet bekræfter derudover på Twitter, at der har været to relaterede skudepisoder i det nævnte område, men uden at navngive ofrene.

Motivet ukendt
Den ene episode skete på en Chipotle Restaurant, hvor et offer blev ramt af flere skud, mens den anden hændelse foregik på en nærliggende tankstation, hvor et offer blev ramt en enkelt gang.

Den ene af de to er altså den 21-årige rapper Lil Tjay, beskriver TMZ, men det vides endnu ikke på hvilken af de to lokationer, han blev skudt, og altså derfor heller ikke om han var den person, der blev skudt ramt af flere skud eller kun et enkelt.

Politiet fortæller, at gerningsmanden eller gerningsmændene stadig er på fri fod, og at der i skrivende stund foregår en større menneskejagt.

Motivet til skudepisoderne, der regnes for at være drabsforsøg, er ligeledes ukendt.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Bliver opereret
Lil Tjay ligger ifølge TMZ og flere andre amerikanske medier lige nu på operationsbordet, men hans tilstand kendes ikke.

Noget tyder dog på, at det er alvorligt. Flere af hans amerikanske rap-kollegaer, som eksempelvis French Montana, udtrykker således dyb bekymring på sociale medier.

 

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind