Siden Prince blev fundet død i en elevator i sit hjem i en alder af bare 57 år, har der været mange spekulationer om årsagen til sangerens død.
Det endelige svar får vi først, når resultatet af obduktionen ligger klar. Men ifølge medierne Minneapolis Star Tribune og KSTP-TV viste obduktionen, at Prince havde smertestillende medicin i form af percocet i sin krop.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Lavt antal røde blodlegemer
Medierne har talt med kilder tæt på undersøgelserne, og ifølge dem havde Prince også et faretruende lavt antal røde blodlegemer, hvilket indikerer, at han havde været syg, skriver KSTP ifølge Reuters.
En talskvinde for den lokale retsmediciner, der udførte obduktionen, har afvist at bekræfte oplysningerne, skriver Reuters.
Prince-påstande havner i retten
Prince blev fundet død den 21. april i sit hjem i Painsley Park, Minnesota. Der blev angiveligt fundet receptpligtig medicin i hjemmet.
Popstjernen døde en dag før, han angiveligt skulle have mødtes med en læge, der blandt andet specialiserer sig i at behandle afhængighed. Det har den pågældende læges advokat ifølge Ritzau sagt til flere medier.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.