Multitalent: Rockstjerne er død

Den engelske hitsanger og musiker John Miles er død efter et kort sygdomsforløb i en alder af 72 år

John Miles og Melanie C fra Spice Girls på scenen i Tyskland i 2017. Foto: Rudi Keuntje/AP/Ritzau Scanpix
John Miles og Melanie C fra Spice Girls på scenen i Tyskland i 2017. Foto: Rudi Keuntje/AP/Ritzau Scanpix

Rockstjernen John Miles er død efter kort tids sygdom. Han blev 72.

BBC og flere andre udenlandske medier bringer nyheden.

John Miles var mest kendt for balladen 'Music', der nåede tredjepladsen på den britiske hitliste i 1976.

Den engelske sanger, sangskriver, guitarist og keyboardspiller havde en lang alsidig karriere, hvor han skiftede mellem at være soloartist og samarbejdspartner for navnkundige figurer i musikverdenen.

Fra Turner til Bocelli
John Miles turnerede i mange år som vokalist og guitarist for Tina Turner, og han medvirkede på udgivelser fra så forskellige navne som Jimmy Page, Joe Cocker og Andrea Bocelli.

Sangeren blev desuden brugt flittigt af The Alan Parsons Project.

John Miles udsendte ti album i eget navn, og udover 'Music' hittede han i 1970'erne med blandt andre 'Slow Down' og 'Highfly'.

Siden midt i 1980'erne deltog han årligt i den internationale koncertkaravane Night of the Proms, der har besøgt Danmark flere gange.

John Miles efterlader sin kone gennem næste 50 år, Eileen, samt parrets to børn.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.