Musikalsk triumf: Bowie sejrer i døden

Den nyligt afdøde musiklegende udgav sit seneste album, 'Blackstar', blot to dage inden sin død. Nu topper pladen hitlisterne

David Bowie blev 69 år.

Chok og sorg strøg gennem musikfans verden over, da David Bowie døde den 10. januar efter en 18 måneders kamp mod kræft.

Bowie og med Iman i 2006. (Foto: AP) INTL. MusikNYT - 15. jan. 2016 - kl. 08:29 Sådan bliver Bowie bisat

Blot to dage forinden - på sin 69 års fødselsdag - udgav musiklegenden sin seneste plade, 'Blackstar', som nu sejrer overalt midt i tragedien.

Albummet topper den amerikanske Billboard-liste og bliver derved Bowies første nummer et nogensinde, skriver hitlistemediet Billboard.com.

Se også: Bowies sidste album kravler op ad hitlister

Billboards top 200-liste rangerer albummer på baggrund af tal fra blandt andet salg og streaming, og her indtager Bowie og 'Blackstar' førstepladsen fra Adeles seneste plade, '25'.

Bowie døde med sin nærmeste familie omkring sig, og musikikonets bisættelse bliver også en privat ceremoni, har musikerens familie udtryk på Bowies officielle Facebook-side.

- Vi er overvældede og taknemmelige over den kærlighed og støtte, der bliver vist over hele verden, lød det efterfølgende fra familien.

Se også: Salget af Bowies musik er på himmelflugt

David Bowie har optrådt under en række alteregoer som Ziggy Stardust og The Thin White Duke og har skrevet sig ind i historien for at være en evigt nyskabende musikalsk kamæleon.

Han fik sit gennembrud med albummet 'Space Oddity' i 1969 og har siden udgivet i alt 29 plader.

'Look up here, I'm in Heaven', synger David Bowie i sin seneste musikvideo. (Foto: PR). INTL. MusikNYT - 11. jan. 2016 - kl. 17:04 Bowies producer afslører: Sidste album var en farvelgave

Britiske Bowie efterlader sig hustruen Iman, sin 44-årige søn Duncan og teenagedatteren Alexandria.

LÆS EKSTRA BLADETS ANMELDELSE AF 'BLACKSTAR' HER:
69-årige David Bowie udfordrer igen sine lyttere på aktuelle 'Blackstar' (Foto: Sony) INTL. Album-anm. - 6. jan. 2016 - kl. 19:48 Nyt hovedværk fra David Bowie

21 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.RVG: 'Feral' (Fire-album/Ude 24. april)
2.Lucifer: 'Lucifer III' (Century Media-album/Ude 20. marts)
3.Flat Worms: 'Antarctica' (Drag City-album/Ude 10. april)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere