Musiker brutalt myrdet: Filmet på Facebook

Mordet på Jason Moody fra metalbandet Seize the Vatican blev utilsigtet streamet af den drabssigtede

Jason Moody fra Seize the Vatican, der hylder bassisten med en mindekoncert i hjembyen Bangor, Maine i morgen. Foto: Facebook
Jason Moody fra Seize the Vatican, der hylder bassisten med en mindekoncert i hjembyen Bangor, Maine i morgen. Foto: Facebook

Jason Moody fra det amerikanske metalband Seize the Vatican blev angiveligt myrdet af en mand, der uforsætligt filmede drabet på Facebook.

Den 40-årige bassist blev fundet bevidstløs i Bangor, Maine i november sidste år.

Ifølge lokalavisen Bangor Daily News filmede mordsigtede Donald Gallek hændelsen uden at være klar over det.

Se også: Legendarisk: Selvmord i Royal Arena

29-årige Donald Gallek er tiltalt for på brutal vis at have overfaldet Jason Moody og efterladt musikeren hårdt kvæstet. Han døde to dage senere på et hospital.

Donald Gallek og Jason Moody kom tilsyneladende op at slås, efter Donald Gallek havde skændtes med metalbassistens kæreste.

Smadrede hoved
Retsdokumenter afslører, at Donald Gallek ved et uheld startede en videochat med en bekendt, der dermed blev vidne til det skæbnesvangre mord.

Ifølge vidnet smadrede Donald Gallek musikerens hoved i jorden og fortovet adskillige gange.

Se også: Stjerne amok: Angriber politi med kniv mens hus eksploderer

Mordet blev filmet fra hans telefon, der lå i en brystlomme.

Washington Post skriver, at Donald Gallek angiveligt ringede til Jason Moodys kæreste efter drabet og fortalte hende, at han 'skulle i fængsel mellem 15 og 20 år'.

I retten erklærede Donald Gallek sig tidligere på ugen uskyldig i mordet. Han risikerer en fængselsstraf på mellem 25 år og livstid, hvis han dømmes skyldig i drabet.

Se også: Smidt ud fra koncert: Dyrkede sex på første række

Seize the Vatican udsendte i 2017 debutalbummet 'Advent of Annihilation'.

Bandet mindes deres faldne bassist i morgen med en hyldestkoncert i Bangor.

Jason Moody i aktion - han blev slået ned 11. november og døde to dage efter af sine kvæstelser. Foto: Facebook
Jason Moody i aktion - han blev slået ned 11. november og døde to dage efter af sine kvæstelser. Foto: Facebook
 

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Leonard Cohen: 'Thanks for the Dance' (Columbia-album/Ude 22. november)
2.Martin Lind: 'Metanoia' (Hathor-album/Ude 22. november)
3.The Flaming Lips: 'The Soft Bulletin - Live at Red Rocks' (Bella Union-album/Ude 29. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Lucy Dacus: '2019' (Matador-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Vetiver: 'Up on High' (Loose-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere