Popstjernen Mon Laferte stjal showet, da den latinske Grammy blev uddelt i Las Vegas.
Sangerinden fra Chile blottede sin barm på den røde løber i protest mod urolighederne i sit hjemland.
Det skriver BBC og flere andre internationale medier.
På sit bryst havde Mon Laferte skrevet, 'I Chile torturerer, voldtager og myrder de'.
Blodige optøjer
Det voldsomme statement kommer efter knap en måned med blodige demonstrationer i Chile, hvor store dele af befolkningen er utilfredse med regeringen.
Mon Laferte vandt en statuette for årets bedste alternative album.
Alfahanner forsvarer enemærker
Den 36-årige sangskriver er Chiles mest streamede artist på Spotify. Hun blander pop, blues og rock og har udsendt seks album.
Den danske verdensstjerne Lars Ulrich medvirkede i øvrigt også ved uddelingen i nat dansk tid. Trommeslageren fra Metallica overrakte en Grammy til sangeren Juanes.