Nu igen: Stjerne-dj i trafikuheld

Calvin Harris var søndag involveret i et trafikuheld i Los Angeles

Calvin Harris og kæresten Aarika Wolf slap uden skrammer, men kunne ikke køre fra ulykkesstedet. Foto: All Over Press
Calvin Harris og kæresten Aarika Wolf slap uden skrammer, men kunne ikke køre fra ulykkesstedet. Foto: All Over Press

I weekenden var den amerikansk bosatte super-dj Calvin Harris involveret i et trafikuheld i Los Angeles. Det skriver en række medier - heriblandt The Mirror, NME og Billboard.

34-årige Harris befandt sig i en Range Rover sammen med sin kæreste Aarika Wolf, der ifølge TMZ kørte bilen, der med stor kraft ramte en Honda med to kvinder, hvilket fik udløst deres airbags.

Det forlyder, at de to kvinder kom moderat til skade og nu planlægger at søge erstatning for deres smerter.

Politiet blev tilkaldt, og der blev optaget rapport. Der er modstridende forklaringer omkring, hvad der nærmere forårsagede sammenstødet.

Calvin Harris på vej ind i sin sorte Range Rover. Foto: All Over Press
Calvin Harris på vej ind i sin sorte Range Rover. Foto: All Over Press
 

Ude af min kontrol
Kilder fortæller til underholdningshjemmesiden TMZ, at bilen med de to unge kvinder bevægede sig over i Harris' vejbane, mens andre beretter, at det var bilen med Calvin Harris, der kørte direkte ind i siden af Hondaen.

Calvin Harris og kæresten Aarika Wolf slap uden alvorlige skrammer, men deres bil måtte efterfølgende fragtes væk.

På Twitter har skotskfødte Calvin Harris - hvis borgerlige navn er Adam Richard Wiles - bekræftet episoden, som han ifølge sig selv var uden skyld i.

- Dette var desværre ude af min kontrol, men heldigvis er alle uskadte, skriver han.

Det så voldsomt ud, da Calvin Harris i 2016 var involveret i en trafikulykke, der sendte ham på hospitalet. Foto: All Over Press
Det så voldsomt ud, da Calvin Harris i 2016 var involveret i en trafikulykke, der sendte ham på hospitalet. Foto: All Over Press

Ikke første gang
I 2016 var Calvin Harris involveret i en alvorlig trafikulykke i Los Angeles, hvor han på vej til lufthavnen kolliderede med en bil, der blev kørt af en 16-årig pige.

Harris, der på det tidspunkt dannede par med verdensstjernen Taylor Swift, blev efterfølgende kørt på hospitalet.

På opfordring fra lægerne blev han efterfølgende nødt til at aflyse en koncert i Las Vegas, da han var blevet anbefalet at tage den med ro i nogle dage for at komme sig.

Calvin Harris på scenen på Tinderbox-festivalen i 2015. Foto: Per Lange
Calvin Harris på scenen på Tinderbox-festivalen i 2015. Foto: Per Lange

Superrig super-dj
Calvin Harris har i fem år fra 2013 til 2017 toppet Forbes' liste over verdens bedst betalte dj's og menes at være god for mere end en milliard danske kroner.

Han er blandt meget andet kendt for sit 'We Found Love'-samarbejder med Rihanna, der strøg helt til tops på den amerikanske Billboard Hot 100-hitliste.

Harris er desuden noteret for at være den første, britiske soloartist, der nåede en milliard afspilninger på Spotify.

Se også: Kendt DJ på hospitalet efter bilulykke

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere