Overraskende udmelding: Fans går amok

Taylor Swift overrasker og sender sit ottende album på gaden midt i coronakrisen

Taylor Swift overrasker sine fans ved at udsende et nyt album. Foto: Evan Agostini/Invision/AP
Taylor Swift overrasker sine fans ved at udsende et nyt album. Foto: Evan Agostini/Invision/AP

'Surprise'.

Sådan indleder verdensstjernen Taylor Swift et opslag på Twitter, hvor hun afslører, at hun ved midnat udgiver sit ottende studiealbum.

'De fleste af de ting, jeg havde planlagt denne sommer, kom ikke til at ske, men der er noget, som jeg ikke havde planlagt, som ER sket. Og det er, at jeg udkommer med mit ottende studiealbum, Folklore. Surprise', skriver den 30-årige stjerne på Twitter og fortsætter:

'I aften vil jeg udgive mit helt nye album med nye sange, som jeg har lagt alle mine kræfter, drømme og frygt ind i. Jeg har skrevet og indspillet den her musik i isolation, men har samarbejdet med nogle af mine musikalske helte (eksempelvis Aaron Dessner, red.)', skriver hun videre.

Megan Fox er blandt andet kendt for 'Transformers'-filmene. Foto: AP Intl. kendte - 23. jul. 2020 - kl. 10:54 Bekræfter massive rygter

Ifølge Taylor Swift har coronakrisen gjort hende bevidst om, at der ikke er noget rigtigt tidspunkt at udgive sin musik. Derfor har hun taget springet til trods for, at verden lige nu er præget af coronakrisen.

'Før i år ville jeg nok have overtænkt, hvornår jeg skulle offentliggøre denne her musik på det 'perfekte' tidspunkt, men de tider, vi lever i, minder mig om, at intet er sikkert. Min mavefornemmelse fortæller mig, at hvis du laver noget, som du elsker, så skal du bare sende det ud i verden. Det er den slags usikkerhed, jeg kan arbejde med. Elsker jer så meget', lyder det videre fra Taylor Swift i opslaget.

Det har skabt stor begejstring, at Taylor Swift nu har annonceret et nyt album helt ud af det blå. Foto: AP
Det har skabt stor begejstring, at Taylor Swift nu har annonceret et nyt album helt ud af det blå. Foto: AP
 

På under en time er det væltet ind med kommentarer i tusindvis fra begejstrede fans, der er lykkelige over, at Taylor Swift kommer med ny musik.

'Jeg er målløs. Kan ikke vente', skriver en.

'I dag blev lige en milliard gange bedre takket være denne dronning', skriver en anden.

'OMG, Taylor Swift. Jeg er ikke til klar din overraskelse endnu, men tak for at redde alles liv i denne coronakrise. Jeg elsker dig for altid', skriver en anden.

Se også: DR-kendis skilt

Taylor Swift, der blandt andet er kendt for hits som 'Shake it Off' og 'Bad Blood', skulle have indtaget Orange Scene under årets Roskilde Festival, som bekendt blev aflyst grundet coronavirus.

Det vides endnu ikke, om hun indtager Roskilde Festival, når den vender tilbage i 2021.

Se også: Danskerne i svime over detalje

45 kommentarer
Vis kommentarer