Pensions-forvirring fra ABBA

ABBA-sangerinden Anni-Frid Lyngstad vil ikke udelukke, at der kan komme mere musik fra popbandet

Legendariske ABBA anno 2021 - Anni-Frid Lyngstad er nummer tre fra venstre. Foto: Universal
Legendariske ABBA anno 2021 - Anni-Frid Lyngstad er nummer tre fra venstre. Foto: Universal

'Thank You for the Music', eller hvad?

For få uger siden fortalte de to ABBA-medlemmer Benny Andersson og Björn Ulvaeus, at det nye album 'Voyage' ville være det absolut sidste musik, som ABBA ville sende ud til sine mange fans verden over.

Men håbet om endnu mere musik fra ABBA har alligevel fået kunstigt åndedræt. Det sker efter, at sangerinden Anni-Frid Lyngstad i et sjældent interview proklamerer, at hun ikke er så sikker på popgruppens endeligt.

- Jeg har lært, at man aldrig skal sige aldrig, siger hun til BBC.

- Vi bliver ikke yngre, og jeg husker ikke, vi har aftalt, at dette bliver vores sidste musik. Men jeg vil sige igen, at man aldrig kan være helt sikker.

Hun fortæller, at det var som at komme hjem, da hun gik i studiet med de andre rutinerede pop-smede, og at harmonien med sangerinden Agnetha Fältskog var en følelse af 'at have det sjovt med sin lillesøster'.

75-årige Anni-Frid Lyngstad fortæller også, at hun er overrasket over, at Benny og Björn har været så hurtige til at afskrive mere ABBA.

ABBA i 1974. Foto: Olle Lindeborg/Ritzau Scanpix
ABBA i 1974. Foto: Olle Lindeborg/Ritzau Scanpix

Ikke meget for Eurovision
En af årsagerne til ABBAs succes var deres store hit 'Waterloo', som gav Sverige sejren i Eurovision tilbage i 1974, men ifølge Lyngstad er musikkonkurrencen ikke, hvad den har været.

Spurgt ind til, om hun stadig ser programmet, svarer hun nej.

- Jeg er bange for, at jeg må sige nej. Jeg er ikke længere interesseret, det har ændret sig meget henover årene.

- Nu er det mere et show. Det er meget teknisk. Der kommer stadig god musik ud af det, men jeg kan ikke sige, at jeg er fan af Eurovision. Måske er det dumt, jeg siger det, siger hun til BBC.

Den svenske popgruppe udgav sine første otte albums i årene 1973-1981, og derefter holdt bandet 40 års pause inden dugfriske 'Voyage'.

Ekstra Bladets musikanmelder Thomas Treo var glad for de to første singler fra 'Voyage', som han kaldte gedigne, men helhedsoplevelsen på den nye skive beskrives som en maveplasker.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør blandt andet om de voldsomme sager fra DR's pigekor i Ekstra Bladets nye podcast 'Kvindetribunalet' med Anna Thygesen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby