CALIFORNIEN (Ekstra Bladet): Danmark er det land i verden med flest festivaler per indbygger.
Vi har dem i alle varianter. Men vi har ikke noget som californiske Desert Trip.
Nu sker det: Verdens vildeste festival
Det har Californien på en måde heller ikke. Festivalen er nemlig uvirkelig. Som et forrykt fatamorgana under ørkenlandskabets palmer og nådesløst svitsende sol.
Her regner det aldrig. Men konceptet er fuldstændig vanvittigt.
Pool i stedet for smat
The Rolling Stones, Bob Dylan, Paul McCartney, Neil Young, The Who og Roger Waters samt 75.000 velhavende rockentusiaster på en polobane i flækken Indio.
Yes, det foregår på en polobane. Den aristokratiske sport, der forener galop og kroket.
Woodstock var et mudderbad, og Roskilde har smatten. Under Desert Trip hænger man ved hotellets pool om dagen, og senere trisser man omkring og sipper cocktail eller chardonnay med designerskoene blødt plantet i festivalpladsens ulastelige græstæppe, der kunne spilles tennis på.
Gennemsnitsalderen blandt legenderne oppe i rampelyset er over 72. Det er den ikke blandt publikum. Men det er tæt på.
Tyksakker med silikoner
Mændene er overvægtige med bugnende vomme i hawaiiskjorter og høj cigarføring. Deres koner er plastikopererede og bærer store solbriller og så meget makeup, at man ikke helt kan se dem.
Hvordan de får solcreme smurt på også forbliver et mysterium.
Men smøres ind det skal man. Temperaturen sniger sig over 35 grader i skyggen om eftermiddagen, så koncerterne starter først i skumringen.
Musikalsk bliver det sjældent helt hot. Rockstjerner topper kreativt, når de er i tyverne. Det er 50 år siden gulddrengene i genrens gyldne generation var så unge.
Ingen har dog overgået dem siden, og derfor vil vi hellere se essentielle ikoner igen end ubetydelige opkomlinge første gang.
Det er ikke rock'n'roll
Publikum har jo også peaket. De er blevet for gamle og magelige til at slå sig løs. Og til at stå op. Så stemningen er civiliseret, behersket og fredsommelig. Ord der er uforenelige med rock’n’roll.
Allerede på Desert Trips første af tre aftenen flød klassikerne fra scenen. Sange som ’Masters of War’, ’Ballad of a Thin Man’, ’Gimme Shelter’ og ‘(I Can’t Get No) Satisfaction’ ændrede populærmusikken. Det er mesterværker.
Organisatorisk er Desert Trip også et mesterværk. Der er stort set ingen køer. Alt virker. Selv toiletterne er indbydende.
En halv time efter Mick Jagger svansede af scenen, kunne man ved hjælp af et militærpræcist system af shuttlebusser ligge i sin hotelseng ti kilometer borte og fordøje oplevelser, man aldrig får igen.
Næsten 100 for en fad
Arrangørerne har brugt 100 millioner dollars - 665 millioner kroner - på at skabe Desert Trip. Den formue skal de nok få tjent ind igen.
En Heineken i en utiltalende flaske koster 11 dollars. Og så skal de jo have en dollar i drikkepenge. Vil man prøve den skummende humleeliksir fra et af Californiens førende mikrobryggerier, skal man lige af med 13 dollars - plus drikkepenge. Altså knap 100 kroner.
'$tones kræver 20 mio. for at stå op!'
Man kan også spendere 1300 kroner på at få adgang til et dekadent luksusområde, hvor der er fri bar og lokal gourmetmad hele eftermiddagen - eller til man kaster op.
’Only in America’, som de siger på Langelandsfestival.
Skumring kort før Dylans sæt - Desert Trip er kolossal. Video: Ekstra Bladet
