Kig godt på billedet af disse fem unge piger.
Går det som bagmændene håber og tror, bliver de lige så store som f.eks. One Direction.
Pigerne hedder Mariangeli, McKenzie, Tati, Jenna og Lexi, alle amerikanere på 11 og 12 år, og tilsammen kalder de sig L2M.
Bagmanden er hovedsageligt en dansker ved navn Mads Munk, indehaver af film- og entertainment-koncernen M2 Group.
Citybois: Vi er vildt overvældede
M2-koncernen har fået rettighederne til en ny animationsfilm baseret på LEGO Friends-universet, som især piger mellem 6 og 12 år er vilde med.

Filmen hedder 'Girlz 4 Life' og har premiere 2. februar, og under forberedelserne lå Mads Munk en sommerdag ved poolen og tænkte på, hvordan man kunne få 'den fedeste lydside' til filmen.
- Og så kom ideen om, at vi selvfølgelig skulle lave vores eget band. Drømmen var at skabe skabe noget, der var unikt, og som kunne stå på egne ben udenfor LEGO-universet, siger Mads Munk.
Justin Bieber beder fans om hjælp: Hvem er denne pige?
Så begyndte arbejdet med at finde de rigtige piger. Mads Munk indgik et partnerskab med Tim Byrnes, der havde erfaring med at bringe navne som One Direction, Take That, Spice Girls og mange flere frem.
Tim Byrnes holdt audition for 3.000 piger fra hele USA, indtil valget faldt på de fem, der nu udgør pige-bandet.
- Jeg tror, potentialet er på højde med One Direction, mener Mads Munk.
Pladeselskabet Warner Records troede åbenbart også på projektet. I hvert fald nok til at tilbyde sidste års højeste kontrakt, der lød på et to cifret million-beløb.
Pigerne har allerede været i studiet og indspillet 11 sange til et debut-album, der udkommer senere på året.
Men en single kommer forinden. Den fik pladeselskabet lov til at vælge, og valget faldt på en sang med titlen 'Girlz'.
Den blev såmænd indspillet i Los Angeles i danske Soulshocks studie, og han har også siddet ved producer-knapperne.
- Det gav et lille smil på læben, da Warner plukkede netop det nummer som vores første single, beretter Mads Munk.